Sikkerhed og forsvar: Grønland og Danmark har arbejdet sig ud af betændt forhold
Danmarks dispositioner i forhold til anvendelse af grønlandsk sø-, land-, og luftterritorier til militære formål har igennem tiderne skabt politisk betændt forhold mellem de to lande. Men den tid ser ud til for alvor at være forbi, for nu udstråler Naalakkersuisut og regeringen ægte gensidig respekt og ligeværdighed.
Siden anden verdenskrig og faktisk helt frem til nullerne har der været anspændt forhold mellem Grønland og Danmark. Måske også i andre henseender, men i hvert fald i forhold til Danmarks militære aktiviteter i Grønland.
Men den anspændte og til tider meget betændte forhold har parterne arbejdet sig ud af igennem tæt samarbejde.
Mediehuset Sermitsiaq.AG har fået mulighed for at mødes med Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og den danske forsvarminister Troels Lund Poulsen og stille spørgsmål om forsvarsforliget samt delaftalen mellem Grønland, Fæøerne og Danmark.
Vivian og Troels er yderst tilfreds med samarbejdet, som nu er begyndt at give resultater, begge parter kan se sig selv i. De udstråler nemlig af ægte gensidig respekt og ligeværdighed.
Troels: Arktis skal fortsat være lavspændingsområde
En ting, som optager den grønlandske regering meget er at opnå sikkerhed for, at Grønland forbliver en militært lavspændingsområde. Og den danske regering imødekommer kravet:
- Vi skal investere i nye kapaciteter i henhold til aftalen om dansk forsvar. En del af aftalen går ud på, at vi skal investere i nye kapaciteter i Danmark og hele rigsfællesskabet. Vi har ikke interesse i at lave en oprustningsaktivitet i og omkring Grønland. Regeringen i Danmark vil gøre alt for at sikre Grønland som lavspændingsområde.
- Omvendt har vi givet løfter til hinanden i rigsfællesskabet. Blandt andet igennem den arktiske kapacitetspakke. Nu er vi ved at realisere pakken. Men vi kan se, at det er et problem alene i forhold til de to droner, som jo var sat til at koste 750 millioner kroner, som slet ikke var nok, men som vi i januar har sørget for at skaffe det rigtige beløb. Nemlig omkring 1 milliard kroner for at købe dronerne.
- Der er ud over dronerne også andre ønsker som kan være med til at sikre, at Grønland forbliver et lavspændingsområde. Blandt andet at få bygget nye skibe. Vi har stadig Kangerlussuaq-spørgsmålet, som vi skal have afklaret og den arktiske basisuddannelse, som er blevet et kæmpestort succes. Det er bare nogle eksempler vi er igang med at udmønte, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Vivian: Det er glædeligt at vi nu har ægte samarbejdsrelationer
Naalakkersuisoq for Statsdannelse og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt er godt tilfreds med, at Danmark er gået bort fra sin enegang i forsvarsanliggender men i alle henseender er begyndt at inddrage Grønland i sager der vedrører Grønland:
- Vi fra Grønland er trygge ved denne udvikling. Vi kan regne med hinanden og stole på hinanden, vi skal ikke mange år tilbage for at konstatere at denne fortrolighed nærmest ikke var til stede. Men nu er den der.
- Med hensyn til krige og uroligheder, der er i Europa og andre steder i verden skal vi huske på, at selvom vi er langt væk fra disse krige og uroligheder, så er det desværre meget nærliggende at vi kan komme til at føle konsekvenserne. Vi skal derfor hele tiden måle og veje, hvordan vi kan få vores ønske om lavspænding samtidig med at vi også passer på vores landegrænser og især kritisk infrastruktur.
- Det er også derfor, vi må indstille os på at den militære tilstedeværelse også har en stor betydning for beskyttelse af vort land og befolkningen. Forsvaret skal ikke føre krig, men føre kontrol og beskyttelse af vores sø, land og luftterritorium. Det er vigtigt for os alle at forstå, at selvom der er kapacitetsoprustning, så er det ikke fordi, der skal føres krig, men fordi vi skal beskyttes, understreger Vivian Motzfeldt.