– Qeqqata Kommunias overordnede formål med den
store sikkerhedskonference her i september er at sammen med de øvrige
arrangører at få italesat og undersøgt mulighederne for dual-use på
sikkerhedsområdet, og for os som kommune særligt i Kangerlussuaq.
Det siger
Laust Løgstrup, der er kommunens repræsentant i planlægning og afholdelse af
sikkerhedskonferencen 'Arctic Security Conference' den 17.-19. september i
Kangerlussuaq.
– Qeqqata Kommunias overordnede formål med den
store sikkerhedskonference her i september er at sammen med de øvrige
arrangører at få italesat og undersøgt mulighederne for dual-use på
sikkerhedsområdet, og for os som kommune særligt i Kangerlussuaq.
Det siger
Laust Løgstrup, der er kommunens repræsentant i planlægning og afholdelse af
sikkerhedskonferencen 'Arctic Security Conference' den 17.-19. september i
Kangerlussuaq.
Konferencen
arrangeres af Qeqqata Kommunia, Dansk Industri og dronefirmaet Arctic Unmanned.
Arrangørerne
er enige om en 'bredere' konference end sidste års konferencer, dels fordi Den
Arktiske Kapacitetspakke ikke kun drejer sig om droner, men også om satellitovervågning.
Overvågning
for samfundet
Laust
Løgstrup oplyser, at Qeqqata Kommunias samarbejdspartner Danmarks Tekniske Universitet
er rigtig stærke på satellitovervågning og holder oplæg herom på konferencen.
Desuden har
forskningsstationen Kellyville, der overtages af canadiere, også fokus på, hvad
der sker med satellitter og i rummet, oplyser han.
Sikkerhed
handler ikke kun om forsvarsovervågning, men i høj grad også om forståelse for
og overvågning af kritisk infrastruktur i forhold til klimaforandringer, naturkatastrofer
og uheld, hvilket både tsunamien efter jordskredet i Karratfjorden i 2017 og
brud på søkabler gennem tiden har vist.
Samarbejde
med EU og USA
– Med andre ord er sikkerhed og overvågning ikke
kun noget, Forsvaret har fokus på, men noget andre offentlige myndigheder og
grønlandske virksomheder allerede har stor fokus på, forklarer Laust Løgstrup
og tilføjer, at det er blevet tydeligere, at de vestlige lande samarbejder og
sammen finder løsninger.
– Derfor er det vigtigt at forstå, hvor USA og EU
er på vej hen og begge parter holder oplæg på konferencen, oplyser han.
EU har
netop støttet Tusass' arbejde med at skabe sikkerhed med søkabler ved at støtte
havbundsundersøgelser fra Qaqortoq til Ilulissat for at forberede et ekstra
kabel internt i landet.
– Det vil vi sætte fokus på med
sikkerhedskonferencen, og fra Qeqqata Kommunia håber vi, at Kangerlussuaqs
unikke muligheder kommer til at spille en stor rolle omkring sikkerhed og
overvågning i fremtiden, siger Laust Løgstrup.
Forsvaret
Om
baggrunden for konferencen i Kangerlussuaq, henviser Laust Løgstrup til den
seneste aftale mellem regeringen og Nalakkersuisut, hvor Forsvaret sikrer
Kangerlussuaq Lufthavn ved både at betale en kommende renovering af
landingsbane og ved at bidrage til driftsøkonomien.
– Vi ved også ifølge Albatros’ og Air Greenlands
aftale om flyrute, at lufthavnen må, kan og vil blive brugt civilt.
– Vi ved også, at Forsvaret minimum har brug for
Kangerlussuaq lufthavn og landingsbane i forbindelse med SAR operationer, men
også at Forsvaret i den arktiske kapacitetspakke har fokus på indkøb af
overvågningsdroner for at opretholde sikkerhed i Arktis, siger han.
Stor
interesse
Qeqqata
Kommunia blev sidste år overrasket over den store droneinteresse fra DI Forsvar
og Sikkerhed samt danske dronevirksomheder, da der blev holdt to
dronekonferencer i Kangerlussuaq.
– Det er tydeligt, at danske virksomheder har stort
fokus på droner, både i forhold til forsvar men måske i endnu højere grad
civilt. De danske virksomheder vil gerne bidrage til Forsvarets dronetiltag i
Arktis, men samtidig har de også behov for at have testområder.
– Her begrænses de i Danmark og Europa af, at de
kun i begrænset omfang må overflyve beboede områder, og at der bor mennesker
overalt.
– Derfor er de interesserede i uforstyrrede
testområder, hvorfor vi også her i foråret fik godkendt et dronetestområde ved
Indlandsisvejen, hvor der ikke bor mennesker, og hvor man i fred kan teste droner
over Indlandsisen, land, sø og elvområder, siger Laust Løgstrup.
Men vi
venter
Han
konstaterer samtidig, at det går lidt langsomt med at få gennemført Den Arktiske
Kapacitetspakke og få indkøbt både de store overvågningsdroner og de mindre
droner i pakken.
Det gør
også, at udviklingen af droner fra dansk erhvervsliv ikke går helt så hurtigt,
som forventet i forhold til Arktis, da man afventer Forsvarets indkøb og
specifikationer og fremtidige samarbejde på driftsniveau.
– Det betyder også, at vi afventer afsmitningen på
Kangerlussuaq og grønlandske virksomheder på området, siger Laust Løgstrup til
Sermitsiaq.
