Set fra sidelinjen: Sandhedens time

Sidste udkald før valget og sidste udkald for denne klumme.

Som selvudnævnt talsmand for den gamle garde, altså os pensionister, så vil jeg skitsere et billede af, hvad vi er for nogle starutter og hvordan valget og verden ser ud i vores optik.

Viden

Det gælder om at holde sig orienteret. Uanset tid og penge, så må alle gøre sig umage med at finde relevante oplysninger - og skille skæg fra snot.

Jeg kommer i tanke om en reaktion, jeg engang fik af en yngre mand, som synes det var latterligt, at jeg betalte for at få adgang til viden om, hvad der var på færde på vores egne breddegrader og i den store verden. Den unge mand grinede af mig, fordi jeg læste tre aviser og fulgte med i den elektroniske nyhedsstrøm. Hver dag. Det gør jeg stadig. Jeg betaler: Tre aviser, en nyhedsstation og så holder jeg mig opdateret på Sermitsiaq.gl bag betalingsmuren (59,-/måneden) og public service-medierne DR og KNR (0,-/måneden).

Viden er en god ting.

Psykologiske mekanismer

Jeg læste for nylig en række artikler, i en af de aviser jeg holder, om det at blive ældre og hvad der påvirker vores opfattelse af ledelse.

Troels Gottlieb er psykolog og Ph.d. med fokus på arbejdsmarkedet. Han beskriver hvad der sker, når vi lidt efter lidt bliver ældre, for til sidst at blive gamle:

- Vi ser, at de fleste mennesker bliver mere venlige og samvittighedsfulde i løbet af livet, siger han i interviewet i Berlingske Tidende.

Troels Gottlieb siger desuden, at vi bliver mere kedelige, mindre neurotiske, mister noget energi og lægger byturene bag os. Jeg kan skrive under på det hele, i særdeleshed det sidste.

Psykologen nævner desuden, at vi – de ældre medborgere – kan finde på at skippe et job på grund af en chef. Vi orker ikke sludder og vrøvl og store armbevægelser. Sådan har jeg det også med politikere, der stiller op til valg og lover ufattelige mængder guld, ædelstene og mineraler i undergrunden.

I denne sammenhæng er vores ledere de valgte politikere.

En anden psykolog, Henrik Tingleff, har skrevet en bog, der hedder ”Egodyr”. Det er en interessant titel al den stund, at de politikere vi vælger, bør være motiveret af interessen for vores land, og ikke være drevet af egoisme.

- Vi står i 2025, har en veludviklet hjerne … men vi bærer stadigvæk rundt på en solid evolutionær arv, som ofte får os til at vælge de forkerte ledere, er Henrik Tingleff citeret for i den danske avis Berlingske Tidende.

Det er en tanke værd. Eftertanke er en god ting.

Medier

Fordi det står i en avis, så er det ikke ensbetydende med at det er rigtigt. Derfor skal vi forholde os kritiske og vi skal opsøge andre kilder, hvis vores sunde fornuft bliver udfordret.

Mange af mine landsmænd efterlyser nuancer, synes journalistiske artikler ofte er ensidige, når der publiceres noget om Grønland, men det er vigtigt at skrive sig bag øret, at en enkelt artikel ikke udgiver sig for at være hele sandheden. Sandheden er vel nærmest som en cirkel, som skal betragtes hele vejen rundt, for at danne det fulde billede. En journalistisk artikel er vinklet. Det er ligesom at få et stykke af en lagkage, skåret ud – det er hvad vinkling er i journalistiske termer. Et enkelt stykke af lagkagen, af ”sandhedens cirkel”, fortæller ikke alt. Derfor er det vigtigt at forstå, når der efterlyses nuancer, at ingen påstår, at en journalistisk historie, der er udarbejdet, er det fuldstændige billede. Det er et delbillede.

Som bruger af medier, skal man selv sørge for at få andre vinkler på en historie.

At søge andre kilder er godt.

Realitetscheck

Vores undergrund er fuld af lækkerier, som potentielt vil skæppe godt i landskassen. Alt efter hvilken politiker du spørger, er minedrift under langsom udvikling, andre mener den nærmest er en tikkende bombe, som hvert øjeblik vil sprænge i luften og overdynge os med rigdom.

Den sidste forestilling har fået voldsom næring efter vores nye forhold til USA – eller hvad vi nu skal kalde det. Det er nok mest USA og et par af vores initiativrige medborgere, som har pisket den stemning op.

Ifølge den amerikanske præsident er der to grunde til at USA vil købe Grønland eller overtage vores land med militær magt. Den ene grund er et sikkerhedspolitisk aspekt; den anden er, at der er vildt mange forekomster af alverdens herlige mineraler.

Og netop de to emner var til høring i Det amerikanske Senat for en måneds tid siden. Det var den 12. februar. Jeg var med på en lytter.

Under høringen kom det frem, at Rusland og Kina øger den militære tilstede i Arktis. Det sagde Alexander Grey, som er sikkerhedsekspert i organisationen American Foreign Policy Council. Der blev talt om, hvorvidt USA er klar til at modstå det pres. Ét spørgsmål drejede sig om hvorvidt USA har isbrydere nok. Svaret var, at der er nogle få, der opererede i den nordøstlige del af USA og hjælper den civile skibsfart. I Alaska er der to isbrydere, men den ene er ude af drift.

Jeg kan godt forstå, at isbrydere er vigtige, hvis man vil have krigsskibe til at sejle rundt om Grønland i tide og utide. USA’s kapacitet på det område er meget beskeden. Jeg gætter på, at russerne er bedre stillet. De drøner jo til Nordpolen i ny og næ.

Svarene under høringen kom fra fire eksperter. Interessant var Anthony Marchese, bestyrelsesformand for mineselskabet Texas Minerals. Hans syn på minedrift i Grønland var fuld af forbehold. Han understregede flere gange, at omkostningerne ved at etablere miner i Grønland er voldsomme og at han ikke så muligheder for at udvikle miner her hos os, medmindre der kunne gives offentlige prisgarantier. Verdensmarkedspriser styrer alt.

På den måde fik jeg en ny vinkel på vores potentielle rigdomme. Og det er sådan at vi, den gamle garde, agerer. Vi søger forskellige oplysninger, før vi danner os en mening. Det er ifølge vores lange erfaringer en god idé.

Jeg ønsker alle et godt valg. Og husk, vi har stadig stemmeret.