Set fra sidelinjen: Milliarder

Ikke så snart var dokumentarfilmen om det hvide guld kørt over skærmen, før kloge hoveder satte spørgsmålstegn ved om 400 milliarder nu også er det rigtige beløb, som har beriget Danmark.

Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men at der er tale om store værdier, som er fragtet i retningen af Danmark før og efter kolonitiden, skal jeg ikke stille spørgsmålstegn ved.

Det har affødt et ramaskrig herhjemme, temperamenterne er godt på vej op i det røde felt.

I sådan en situation kan en vis kølighed i hjernevindingerne anbefales. At slå koldt vand i blodet har vi de klimatiske forhold til at gøre, men det er ikke hvad vi kan se frem til i den valgkampen. Det bliver en skinger og hadefuld omgang, vi skal lægge øre til, med Danmark i skurkerollen.

Som selvudnævnt talsmand for den gamle garde, er det ikke noget vi ser frem til.

We are the old folks network.

Nye tider

Et aktuelt ord med vægt og værdighed er ordet demokrati. Ordet udspringer af oldgræsk. ”Demos” betyder ”folk”, ”kratos” betyder ”vælde”. Altså ”folkevælde”, vælde i betydningen af magt – ”folkemagt”. Fedt begreb.

Og jeg skal love for, at folkemagtens røst har fået volumen gennem de sociale platforme. Og i Grønland er vi et Facebook-land.

I tidernes morgen, da den sociale platform så dagens lys, var min umiddelbare tanke, at det var en herlig demokratisering af debat og ytringer. I dag tænker jeg: Not so much!

Den 6. februar havde KNR talt med en række studerende på Ilisimatusarfik, universitetet i Nuuk. De studerende udtrykte begrænset interesse for politik og samtidig mente de, at de fint kunne holde sig orienteret på Facebook. Vi har at gøre med en generation, som aldrig har brugt fem flade ører på at købe en avis eller orienterer sig gennem journalistisk arbejde. Det skriger til himlen. En del af privilegiet ved demokrati er at vælgerne skal orientere sig bredt.

Ordet demokrati bliver ofte brugt ved festlige lejligheder, i særdeleshed når magthavere svinger fanen for selvforherligelse. Amerikanere har en ide om, at de kæmper for at udbrede og forsvare demokrati i hele verden. I mit reviderede syn på USA: Not so much!

Sammenbrud

Demokrati er en skrøbelig størrelse. I USA lader det til, at det er kollapset.

Da præsidenten holdt sin indsættelsestale for nogle uger siden, var verdens mest velhavende mennesker forsamlet som velvillige klakkører med udsigten til at deres i forvejen voldsomme rigdomme vil få endnu mere vokseværk. De rejste sig i tide og utide med klapsalver og jubel over at deres pengedonationer havde fået valgt deres kandidat. At penge har indflydelse på et valg er ikke en nyhed, men beslutningen i Inatsisartut om at forbyde økonomisk støtte til valg i Grønland er rettidig omhu. Lige i sidste øjeblik, godt nået.

Vi tager hatten af og bukker med anderkendelse for det politiske initiativ, som blev vedtaget af 22 medlemmer Inatsisartut. Alternativet havde været en invasion af amerikanske dollars i forbindelse med vores kommende afstemning.

Men lur mig om der ikke vil snige sig påvirkning af valget ind ad andre kanaler. USA hersker nu ved at skabe kaos og forvirring. Hvis de kan sprede usikkerhed og splittelse, så har de magten. Del og hersk hedder den metode. Men, men, men … der er intet i det amerikanske ”demokrati” og deres samfundsorden, som er værd at stræbe efter.

No way!

Når presset stiger

Valget til Inatsisartut foregår denne gang under helt usædvanlige omstændigheder. Verdens opmærksomhed har samlet sig om vores store land med det beskedne befolkningstal.

Når vi kaster et blik på den skare af folk, der stiller op denne gang, så er min fornemmelse, at der er tale om en yngre skare blandt de mest markante kandidater. Det er både godt og skidt.

Nye kræfter er velkomne, men ungdommelig politik har en tendens til at fokusere på få synspunkter, som forsimpler en bredere og mere grundig debat om Grønlands fremtid.

Politikere kan tilkæmpe sig en ensidig dagsorden. I den forbindelse bliver det interessant at se, hvad de grønlandske medier kan stille op over for politikere, som alene vil tale om kryolit og selvstændighedens velsignelser.

It will be very interesting. 

Fremtid

Det vi skal huske at debattere, er hvordan fremtiden kommer til at se ud - ligegyldig om vi er selvstændige eller forsat er den del af rigsfællesskabet. Parolerne om ”det hvide guld” og selvstændighed kan komme til at dække over hvordan det politiske ansvar for vores børn, vores skolesystem og sundhedsvæsnet skal håndteres.

Hvis du spørger et omsorgssvigtet barn om vedkommende ønsker at fortsætte sin tilværelse i en selvstændig nation eller i rigsfællesskabets regi, så vil jeg gætte på, at det barn er skide ligeglad.

Sådan vil en repræsentant for den gamle garde - det er os pensionister – gerne udfordre politikerne.

Flere tidligere, nu ældre politiske frontfigurer bliver skudt i skoene, at de er forbandede revisionister, når de stiller spørgsmålstegn ved en overgang til selvstændighed inden for de næste fire år. Erfaring og grundig eftertanke er vores lod, fordi vi har levet i mange år. At blive kaldt bagstræberiske gider vi ikke at høre på! Vi vil gerne have løsninger for vores børnebørn, deres grundskole og vores allesammens sundhedsvæsen.

And remember: Vi har stadig stemmeret.