Sermersooq spærrer gennemkørsel

Fra sidst i maj bliver en gennemkørsel ved Nuuk Center midlertidigt lukket for at øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter.

Offentliggjort

Fra d. 27/05-24 bliver gennemkørslen mellem Kuussuaq og H.J Rinksvej ved Nuuk Center midlertidigt lukket.

Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.

Lukningen er en forsøgsordning, kommunen foretager for at forbedre trafiksikkerheden, og derudover lider området også af skader fra afvanding og vintervejr.

- Lukningen giver bløde trafikanter en sikrere og mere adskilt rute, og reducere derved antallet af konfliktzoner mellem fodgængere og kørende, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

Lukningen vil ske med betonklodser og vil blive evalueret i forhold til, om den skal være permanent.

Se mere materiale om forsøgslukningen på kommunens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS