Sermersooq må fortsat kæmpe om millionbeløb
Kommuneqarfik Sermersooq vandt en principiel sejr i Højesteret om betalingspligten over for to danske kommuner vedrørende to domsanbragte borgere, men sagen er langt fra slut.
Kommuneqarfik Sermersooq har fået tilbagebetalt 329.000 kroner fra Randers Kommune og 1,5 millioner kroner fra Lolland Kommune. Men hovedstadskommunen mangler fortsat at få tilbagebetalt 16,3 millioner kroner, fremgår det af en sagsfremstilling, der er sendt til orientering til Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarkeds kommende møde den 18. april.
Det viser sig, at det store tocifrede beløb dækker over indbetalinger, som Region Sjælland har modtaget.
I sagsfremstillingen oplyser forvaltningsdirektør Ejner Grønvold, at “en betydelig del af Kommuneqarfik Sermersooqs betalingskrav mod Lolland Kommune og Randers Kommune angik imidlertid opkrævninger fra Region Sjælland vedrørende anbringelse på Kofoedsminde, som er objektivt finansieret”.
Udtrykket “objektivt finansieret” dækker over, at de danske kommuner i fællesskab finansierer borgeres ophold på Kofoedsminde, og dermed er det ikke Randers og Lolland, der står med tilbagebetalingspligten.
Korrespondance indledt
- Lolland Kommune og Randers Kommune blev derfor frifundet for krav vedrørende Kommuneqarfik Sermersooqs betalinger til Region Sjælland, oplyser forvaltningsdirektøren.
Ejner Grønvold oplyser endvidere, at kommunens advokatfirma som konsekvens af dommen har indledt en korrespondance med Region Sjælland “om tilbagebetaling af beløb, som Kommuneqarfik Sermersooq ikke havde pligt til at indbetale til regionen i henhold til dommen”.
- Udfaldet heraf er lige nu uklart med hensyn til et nærmere resultat, både tidsmæssigt og indholdsmæssigt, bliver det oplyst.
Den principielle sag blev indledt for lidt mere end tre år siden, og forvaltningen har på baggrund af højesteretsdommen besluttet at foretage en afskrivning på de to debitorer (Randers Kommune og Lolland Kommune, red.) på samlet cirka 16,3 millioner kroner.
- Kravet mod Region Sjælland bliver medtaget som en note til regnskab 2023 under eventuelle aktiver, oplyser forvaltningsdirektøren.
Baggrunden for sagen
Sagen udspringer af to domsanbragte borgere, der i oktober 2010 fik en dom i Nuuk Kredsret og efterfølgende anbragt på institution i Hedensted Kommune. De blev siden dømt for forhold begået under opholdet i Hedensted ved Retten i Horsens i april 2014, som ophævede dommen fra Nuuk Kredsret.
- Kommuneqarfik Sermersooq har betalt for borgernes institutionsanbringelser frem til begyndelsen af 2019. I 2018/19 gennemgår kommunen sager med domsanbragte borgere, da ansvaret for disse, jævnfør kriminalloven, på daværende tidspunkt hørte under Sundhedsvæsenet. I den forbindelse konstateredes det, at den grønlandske dom var ophævet, og at der formentlig påhvilede de danske kommuner et betalingsansvar, fremgår det i sagsfremstillingen.
De danske kommuner ville ikke umiddelbart anerkende Kommuneqarfik Sermersooqs krav, hvorfor sagen blev indledt først i Vestre Landsret og siden i Højesteret, der afsagde dom den 16. januar 2024. Årsagen til at sagen blev indledt i Vestre Landsret og ikke byretten skyldtes sagens principielle karakter.