– Sermersooq har ikke handlet i ond tro

Det er langsomt, men sikkert gået op for Kommuneqarfik Sermersooq, at politikere og embedsmænd med åbne øjne har indgået en række erhvervslejekontrakter med boliginvestorer i Nuuk, som viser sig at være særdeles ugunstige for kommunekassen. 

Sermersooq vil ud af kontrakterne, men det kan vise sig at være nemmere sagt end gjort, og kommunen og boliginvestorerne varsler allerede retssager på kryds og tværs af hinanden. Og midt mellem kommunen og boliginvestorerne står 331 familier, som uforvarende er kommet i klemme i et spil om penge og politik. 

Alle føler sig snydt 

Omdrejningspunket i den såkaldte Sermersooq-model er dels forordningen om leje af boliger og dels loven om boligfinansiering. De to spilleregler støder sammen, når det gælder fastsættelsen af huslejen i boliger med boligfinansieringslån. 

Kommunen føler sig snydt: En gennemgang af lejekontrakterne viser i dag, at huslejen, som kommunen accepterede i 2010’erne uden at kny, i tre af fem tilfælde er sat alt for højt. 

Kommunen lægger maksimal pres på boliginvestorerne for at få ændret lejeaftalerne: Udlejerne skal med tilbagevirkende kraft fra lejeaftalens start betale differencen mellem den husleje, som i sin tid blev aftalt, og den husleje, som kommunen i dag finder rimeligt. Udlejeren skal også tilbagebetale den automatiske huslejestigning, som er indbygget i aftalerne, mens som er i strid med lejeforordningen. 

Hvis boliginvestorerne ikke accaptere de nye vilkår, tilbagekalder kommunen offentlige boliglån på 125 millioner kroner med øjeblikkelig virkning.

Boliginvestorerne føler sig snydt: De har fastsat huslejen ud fra den klare forudsætning, at der samtidig er ydet et 20-årigt rente- og afdragsfri lån. 

– Sermersooq fik rabat på huslejen på grund af boligfinansieringslån, og kontrakten ville aldrig være indgået uden den meget vigtige faktorer, som det offentlige lån er i denne sag, siger direktør Jackie Lyng fra Nuuk City Invest ApS til Sermitsiaq.

Selskabet og kommunen indgik 1. december 2020 en lejekontrakt om 73 lejligheder på Nuukullaq 3 og 3E med en årlig husleje på 7.577.012 kroner, som stiger med 1 ½ procent om året. Kommunen vurderer i dag, at huslejen ifølge huslejeforordningen højest må være 5.399.403 kroner, og at den automatiske huslejesigning er ulovlig. 

– Hvordan er denne forskel på flere millioner kroner opstået? 

– Kommunens husleje blev ikke beregnet efter lovens bogstav, men er i sin tid strikket sammen på en måde, hvis detaljer jeg ikke kender i dag, siger kommunaldirektør Ole Jakobsen til Sermitsiaq. 

– Har Sermersooq handlet i ond tro, da kommunen indgik lejekontrakterne? 

– Det tror jeg absolut ikke, men kommunen har nok ikke tænkt sig om. Lejekontrakterne blev indgået i en tid, hvor man havde rigtig travlt med at skaffe boliger til byen. Og det har så haft en omkostning, siger Ole Jakobsen. 

Med åbne øjne 

Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm har gennemgået ni erhvervslejekontrakter, hvor der fortsat er lån på 125 millioner kroner efter reglerne om boligfinansiering. (Se artiklen »Her er lejekontrakterne«). 

Advokatfirmaet sætter straks fingeren på det ømme punkt. 

– Det kan argumenteres, at Kommuneqarfik Sermersooq med åbne øjne har indgået lejekontrakter på vilkår, der ifølge min vurdering i vidt omfang er i strid med lejeforordningens regler om lejefastsættelse og dermed betingelserne for at opnå boligfinansieringslån, skriver Niels Hansen Damm. 

Men advokaten sender aben videre til boliginvestorerne. 

– Det er udlejerens ansvar og risiko, hvis lejekontrakterne indeholder sådanne bestemmelser, at boligfinansieringslånene ikke kan opretholdes, skriver Niels Hansen Damm. 

Direktør Jackie Lyng afviser at have været i ond tro, da han udfærdigede lejekontrakten på et kontor hos kommunens boligselskab Iserit A/S. 

– Jeg lavede lejekontrakten sammen med en ansat fra Iserit, fordi jeg ønskede en kontrakt så transparant som muligt, siger Jackie Lyng til Sermitsiaq. 

Men advokatfirmaet melder hus forbi. 

– Kommunen har ikke accepteret lovovertrædelser ved at indgå lejekontrakterne. Det er op til udlejerne, om de ønsker at indgå en lejekontrakt på så gunstige vilkår, at det kommer i stridt med lovgivningen om boligfinansiering, skriver Niels Hansen Damm. 

Eller sagt på en anden måde: »Hvis noget er for godt til at være sandt, er det som regel, fordi det er for godt til at være sandt«. 

Sermitsiaq har talt med andre boliginvestorer, som også følte sig i god tro, da de blev præsenteret for en lejekontrakt, som var underskrevet af borgmester Asii Chemnitz Narup og kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen. 

Men advokatfirmaet afviser dette argument. 

– Selv om Kommuneqarfik Sermersooqs underskrift på lejekontrakterne måtte anses som en accept af vilkårene, betyder det ikke, at lejekontrakterne bliver lovlige af den grund. 

Niels Hansen Damm slår fast: 

– Kommuneqarfik Sermersooq kan ikke med sin underskrift på en ulovlig aftale gøre aftalen lovlig.