Selvstændighedens veje krydser hinanden

Fredag den 20. september klokken 11.00, åbnede Inatsisartut sin sidste samling i denne valgperiode, og samtidig udløb fristen for at aflevere en kort, men grundig redegørelse om vejen til selvstændighed, som naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt, Siumut, har lovet at aflevere umiddelbart inden efterårssamlingens åbning.

Det var Siumut-gruppens Kuno Fencker, som på forårssamlingen fik de to koalitionspartiers opbakning til at pålægge Naalakkersuisut at etablere en kommission med det formål at aktivere § 21 i selvstyreloven og samtidig fremlægge en kort redegørelse om det videre arbejde frem mod selvstændighed.

(§ 21 i Selvstyreloven, som har overskriften »Grønlands adgang til selvstændighed«, rummer en køreplan med fire trin, som ender med Grønlands højhedsret. Se faktabox).

– Jeg forventer helt klart, at naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt efterlever Inatsisartut-flertallets beslutning om en redegørelse inden efterårssamlingens start, siger Kuno Fencker til Sermitsiaq ved ugens begyndelse.

– Hvad nu, hvis redegørelsen ikke kommer inden fredag formiddag?

– Jeg stoler stærkt på, at Vivian Motzfeldt holder sit ord. Vi er fra samme parti, og en intern snak eller et § 37-spørgsmål kan måske løse gåden om redegørelsen, siger Kuno Fencker.

Naleraqs formand Pele Broberg har dog allerede stillet et § 37-spørgsmål om det præcise antal beslutningsforslag, som Inatsisartut har vedtaget, men som Naalakkersuisut ikke har efterlevet. Og det haster, for et valg visker tavlen ren.

En kort redegørelse om tunge emner

Inatsisartuts forårssamling drøftede både Kuno Fenckers forslag om en kommission med det formål at aktivere Selvstyrets § 21 og Atassut-formanden Aqqalu C. Jerimiassens forslag om en vejledende folkeafstemning for at fastslå befolkningens holdning til selvstændighed.

Efter en livlig debat i salen skrev Lovudvalget en omfattende betænkning med et ændringsforslag, som stiller en række krav til Naalakkersuisut.

Ændringsforslaget imødekommer Kuno Fencker:

– Naalakkersuisut skal etablere en kommission med det formål at aktivere Selvstyrelovens § 21. Samtidig blev Naalakkersuisut pålagt at fremlægge en kort redegørelse med en række elementer, som delvis imødekommer Aqqalu C. Jerimiassen:

– En kort belysning af hvert af de fire trin i § 21.

– Et kommissorium for det videre arbejde, herunder en tidsramme og kommissionens sammensætning.

– En vurdering af det eksisterende udkast til en forfatning i relation til processen.

– En vurdering af rammerne for en vejledende folkeafstemning om Grønlands selvstændighed og statsdannelse.

Kuno Fencker siger til Sermitsiaq, at arbejdet for selvstændighed er lige så vigtigt i dag som for et halvt år siden, og han har store forventninger til det videre arbejde med sit forslag om en kommission. Selve ordet kommission har været til debat, fordi det forbindelse med de store dansk/grønlandske kommissioner om hjemmestyre i 1970’erne og selvstyre i 00’erne.

– Kald det hvad du vil, men det handler om en arbejdende gruppe, hvor det ikke er størrelsen, men evnen til at løse de pålagte opgaver, som er afgørende, siger Kuno Fencker.

Under afslutningsdebatten i Folketinget onsdag den 29. maj diskuterede Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut, og Aaja Chemnitz, Inuit Aaqatigiit, hvor vidtrækkende udsagnsordet »at aktivere« skal forståes.

Sermitsiaq har tidligere skrevet om en aldrig gennemført telefonsamtale mellem statsminister Mette Frederiksen og Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede, hvor § 21 bliver aktiveret. Underforstået: Det er kun regeringen og Naalakkersuisut, som kan aktivere den altafgørende paragraf i Selvstyreloven.

– Men jeg anser beslutningen på forårssamlingen som en de facto aktivering af § 21, fordi vi opstarter arbejdet som beskrevet i stk. 1. Når kommissionen har afsluttet sit arbejde, kan vi indlede en officiel forhandling med den danske regering om Grønlands selvstændighed, siger Kuno Fencker i dag.

Arbejde på kryds og tværs

Redegørelsen med de fire krav kolliderer med dele af Naalakkersuisuts arbejde, herunder Inatsisartuts krav om en vurdering af det eksisterede forfatningsudkast.

Vivian Motzfeldt kalder Forfatningskommissionens arbejde for et solidt udkast til en forfatning, men hun finder også mangler:

– Hvis vi ser bort fra præamblen (på dansk: forordet) er kulturelle værdier blandt de emner, der ikke kom med i det endelige forfatningsudkast.

Vivian Motzfeldt har holdt en række borgermøder i Nuuk, Sydgrønland og Nordgrønland, hvor deltagerne til gengæld havde stor lyst til at debattere kulturelle værdier.

Uden at være lige så høflige som Vivian Motzfeldt siger oppositionspartierne, at forfatningsudkastet ikke har været seks år og 30 millioner kroner værd.

Det tyder på en ommer.

– Og det kan være en fordel, mener Kuno Fencker.

– Den kommende statsdannelse skal skrives ind i den endelige forfatning, og derfor må den logiske rækkefølge være, at en folkeafstemning om selvstændighed kommer før en folkeafstemning om forfatning. Det skal dog ikke afholde os fra en fortsat information og borgerinddragelse omkring forfatningsudkastet, som netop er et udkast og ikke en facitliste, siger Kuno Fencker.