Selvstændighed splitter koalitionen
Siumut-gruppens tålmodighed er brugt op – IA-gruppen venter på Naalakkersuisut.
Selvstændighed vil i lighed med de senere årtiers valgkampe præge dagsordenen ved det kommende valg, og partierne positionerer sig i denne tid forud for mødet med vælgerne.
Leiff Josefsen
Siumuts medlem af Inatsisartut Kuno Fencker erkender,
at selvstændighed har været et fast indslag i de senere årtiers valgkampe –
uden at vi i 2024 er kommet målet ret meget nærmere.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
– Ønsket om selvstændighed er i mange år blevet mødt af skræmmekampagner, og
debatterne er endt uden resultat for ikke at fornærme den gamle kolonimagt. Jeg
har følt mig skuffet over denne langsommelighed, men vi skal ikke længere
bremse selvstændighed med dårlige undskyldninger, siger Kuno Fencker.
Tålmodigheden er opbrugt, og Siumut-gruppen i Inatsisartut skyder ny fart i
selvstændighedsprocessen.
Men det er ikke uden problemer.
To sten i skoen
Alle fem partier i Inatsisartut støtter et selvstændigt Grønland – selv det gamle
samhørighedsparti Atassut lover at arbejde for statsdannelse, hvis et flertal
af vælgerne stemmer ja til selvstændighed ved en vejledende folkeafstemning.
Men der er to sten i skoen: Tempoet for statsdannelse og antallet af
folkeafstemninger.
Enigheden blandt de fem partier, især mellem de to koalitionspartier Siumut og
Inuit Ataqatigiit, led et alvorligt knæk den 24. april, da Inatsisartut
1.behandlede to beslutningsforslag med statsdannelse og selvstændighed som det
fælles omdrejningspunkt.
Siumuts Kuno Fencker vil nedsætte en kommission til aktivering af
Selvstyrelovens § 21, som handler om Grønlands adgang til selvstændighed, og
Atassuts Aqqalu C. Jerimiassen vil holde en vejledende folkeafstemning, hvor enten
et ja eller nej til selvstændighed bliver udslagsgivende for det fortsatte
arbejde.
Siumuts ordfører Doris J. Jensen støtter partifællen Kuno Fenckers forslag om at
gå direkte til forhandling mellem regeringen og Naalakkersuisut som beskrevet i
Selvstyreloven, og hun afviser dermed Aqqalu C. Jerimiassens krav om en vejledende
folkeafstemning før forhandlingsstart.
Atassut er ikke imponeret
Atassuts politiske veteran Siverth K. Heilmann kan
ikke mindes en valgkamp uden selvstændighed som slagnummer, og det får
partiformanden Aqqalu C. Jerimiassen til at skose Siumut fra Inatsisartuts
talerstol.
– Der blev stiftet et parti i 1977, men er de mål, som blev sat for 47 år
siden, indfriet i dag?
Aqqalu C. Jerimiassen strør salt i såret:
– Selvstyreloven, der har været gældende lov i 15 år, rummer en paragraf om
Grønlands adgang til selvstændighed, som aldrig er aktiveret, og en liste over
33 ansvarsområder, hvor selvstyret kun har hjemtaget råstofområdet og
arbejdsmiljøet offshore i 2010 og tidens bestemmelse i 2023. Disse overtagelser skete med Inuit Ataqatigiit ved roret, og Siumut har som
koalitionsleder 2013-21 ikke overtaget et eneste ansvarsområde fra staten.
Denne tøven står i skærende kontrast til Siumuts iver efter ansvar under
hjemmestyret, der sluttede med overtagelsen af sundhedsområdet i 1992.
Naalakkersuisut igangsatte 12. november 2021 overtagelsen af selskabs-,
regnskabs- og revisorområdet, som Grønland ifølge Selvstyrelovens bilag kan overtage
efter forhandling med rigsmyndighederne.
– Vi kan godt udskyde selvstændighed i mange år endnu, men Siumuts mål er
Grønland som en suveræn stat i den nærmeste fremtid.
Doris J. Jensen forventer fire års forhandling mellem Danmark og Grønland om
selvstændighed, som det også var tilfældet med hjemmestyret i 70’erne og
selvstyret i 00’erne, hvorefter yderligere et år skal bruges til information og
borgerinddragelse før den endelige folkeafstemning om den indgåede aftale.
Og så er vi fremme ved 2029.
Kuno Fencker vurderer, at den dansk/grønlandske selvstyrekommission (2004-08)
allerede har lavet en stor del af forarbejdet, og forhandlinger mellem
København og Nuuk bør kunne gennemføres på tre år efterfulgt af et års
forberedelse til den endelige folkeafstemning.
Og så er vi fremme ved 2028.
– Vi skal give et selvstændigt land videre til de kommende generationer, argumenterer
Kuno Fencker.
På et oplyst grundlag
Siumut-gruppen er på kollisionskurs med både Inuit Ataqatigiit-gruppen som
Naalakkersuisut, der ikke sætter dato på selvstændighed, fordi de med egne ord vil
forberede så afgørende en beslutning for Grønland og det grønlandske folk
indtil mindste detalje. Og i disse forberedelser indgår en vejledende folkeafstemning
før forhandlingsstart, så Naalakkersuisut møder den danske regering med så
stærkt et folkeligt mandat som muligt.
Naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt lover Kuno Fencker og
Aqqalu C. Jerimiassen, at hun på efterårssamlingen fremlægger en juridisk
redegørelse, som belyser hvert trin i den altafgørende § 21, og som samtidig vurderer
rammerne for en vejledende folkeafstemning om Grønlands selvstændighed. IA-gruppen bakker Naalakkersuisut op.
– Vi har stor forståelse for Siumuts ønske om at aktivere selvstyrelovens § 21,
men det skal ske på et godt og nøje udarbejdet beslutningsgrundlag,
understreger Inuit Ataqatigiits ordfører Pipaluk Lynge som en støtteerklæring
til Naalakkersuisut forslag om en juridisk redegørelse til efteråret.
Samtidig rækker hun en forsonende hånd til Siumut: – Stridsspørgsmålet er nok
mere hvornår end hvad.
Valg på vej
Naalakkersuisut og IA-gruppen lægger med en udskydelse ad debatten til
efterårssamlingen en alvorlig dæmper på Siumut-gruppens dristige køreplan for
selvstændighed opnået i dette årti.
Oppositionen vurderer, at denne time-out skal kædes sammen med udskrivelse
af valg til Inatsisartut, som mange forventer efter vedtagelsen af den
omdiskuterede fiskerilov senere på måneden. Nu kommer sommeren, og på
partigangene er et godt bud et tidligt efterårsvalg før efterårssamlingens
start.
Hverken Inuit Ataqatigiit eller Naalakkersuisut ønsker i den kommende valgkamp at
lægge sig fast på en dato eller årstal for selvstændighed. Det vil imidlertid
være et politisk selvmål at fremstå tøvende overfor selvstændighedstilhængerne,
og løftet om et fortsatte udredningsarbejde skal signalere handling, ikke
stilstand.
Oppositionen følger nøje konflikten med Siumut-gruppen og Nalakkersuisut/IA-gruppen.
– Inatsisartut har hverken flertal for Kuno Fenckers eller Aqqalu C.
Jerimiassens forslag, konstaterer Naleraqs formand Pele Broberg.
Alle venter spændt på Lovudvalgets betænkning inden 2.behandlingen af de to beslutningsforslag
tirsdag den 21. maj.
Lovudvalget består af formanden Anders Olsen, Siumut, næstformanden Mette
Arqe-Hammeken, Nalaraq, samt Asii Chemnitz Narup, Siumut, Harald Bianco, Inuit
Ataqatigiit, og Kuno Fencker, Siumut.