Se video: Største sprængning i Nuuk
Munck Gruppen har i dag omkring klokken 10.00 sprængt et fjeldstykke på lidt under 100.000 m3.
Kalaallit Airports entreprenør, Munck Gruppen A/S har i dag udført den største fjeldsprængning til dato. Et fjeldstykke blev sprængt og jævnet lidt over klokken 10.00, hvor der ikke sker start og landinger af fly i Nuuks lufthavn. Fjeldstykket er på omkring 93.000 m3, hvilket svarer til lidt over 13 fodboldbaner.
- Forud for sprængningen var der etableret en sikkerhedszone, så der ikke var risiko for skade på ting eller personer, oplyser projektdirektør i Kalaallit Airports Aviaaja Karlshøj Knudsen til Sermitsiaq.AG og tilføjer:
- Lufthavnsprojektet skal samlet set sprænge ca. 6 mio. m3 fjeld i anlægsperioden, og sprængninger af denne størrelse vil derfor forekomme. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er der opsat vibrationsmålere på nærmeste bebyggelse, for at sikre at grænseværdier for sikkerhed ikke overskrides, lyder det.
Se video her: