Se imponerende nordlys
Solens aktivitet er i øjeblikket kraftigt. Det kan blandt andet ses i Grønland - disse to billeder er fra Nuuk

Torsdag skrev vi her på Sermitsiaq.AG artiklen ”Derfor har vi vildt nordlys”, hvor vi fortalte, at Solens aktivitet i flere dage har været kraftigt stigende. Det kulminerede i weekenden i det voldsomste soludbrud i mere end otte år.
Kim Lundqvist har sendt redaktionen disse to fantastiske billeder af nordlys over Nuuk.
Men hvorfor er nordlyset så ekstremt for tiden – ikke bare i Grønland?
Jo, en voldsom eksplosion i Solens ydre sendte superophedede gasser og ladede partikler ud i rummet med lynets hast, og tirsdag eftermiddag og aften ramte partiklerne Jordens atmosfære som en såkaldt magnetisk storm. På nordlige breddegrader, eksempelvis i Grønland og Island, resulterede det i et i usædvanligt spektakulært nordlys.
Læs "Chance for nordlys i Danmark"
I Danmark var det tirsdag muligt uden for byernes lys at kigge mod nord og nyde det farverige syn på nattehimlen.