Se billeder: Tsunami har skyllet Sirius’ materiel i havet

Arktisk Kommando har været i gang med oprydningen i området på Ella Ø efter en tsunami blev registreret i weekenden. Tsunamien har skyllet ting fra en Sirius-stationen i havet.

Både Sirius-patruljen og Arktisk Kommando har rydt op efter en tsunami i Dickson Fjorden i Østgrønland. Materielle ting er skyllet ud i havet af en tsunami, der blev registreret sidste uge. Myndighederne har udsendt et varsel for området. - SIRIUS/Arktisk Kommando,

Arktisk Kommando deler nu billeder af oprydningsarbejdet efter en tsunami i Dickson Fjorden i Nationalparken, der er registreret søndag.

Arktisk Kommando blev søndag den 17. september kontaktet af en tidligere ansat i Sirius-patruljen, som var om bord på krydstogtskibet Ocean Albatros.

- Han kunne derfor ret hurtigt konstatere, at Sirius’ station på Ella Ø ikke så ud, som den plejede, skriver Arktisk Kommando på sin facebookside.

Der er ingen tilskadekomne under tsunamien, men bølgerne har skyllet ting ud i havet, som befandt sig på en Sirius-station.

Myndigheder har onsdag sent eftermiddag udsendt et varsel om mulig yderligere aktivitet i området, efter der har været en tsunami. Der er registreret vandmængder i 50 meters højde i terrænet, og rystelserne er registreret til 3.4 på Ritcherskalaen.

Oprydning færdig

Arktisk Kommando har siden tirsdag været i gang med oprydningen ved Sirius' station på Ella Ø efter tsunamien.

Både personale på inspektionsskibet Knud Rasmussen og Sirius-patruljen har været i gang med oprydningen af materiale, der er blevet skyllet ud i havet.

Billeder viser, at Arktisk Kommando har fløjet over området, mens personale har bjærget tingene fra havet.

Arktisk Kommando oplyser, at oprydningsarbejdet nu er afsluttet, og al materiel er bjærget fra havet.

Powered by Labrador CMS