Børns rettigheder
Se billeder: Nakuusa samlede familierne i Sisimiut
250 personer deltog i et Nakuusa-optog i Sisimiut, hvor der var udstilling og løb rundt om søen
Rørende, storslået og larmende med Nakuusas børnepanel i front. Det var hvad der fyldte centrum i Sisimiut i går, da omkring 250 mennesker, store som små gik, deltog i et optog mod kulturhuset Taseralik.
Det skriver Nakuusa i en pressemeddelelse.
Læs: Børneprojekt forlænger femårig aftale med Unicef
Konkurrencer og udstilling
På pladsen foran Taseralik blev der budt på kaffe, saft og kager til de mange glade fremmødte.
De fremmødte fik mulighed for at hilse på Meeqqat Isummersorfiat, børnepanelet, og få information om børns rettigheder, deltage i konkurrencer og se udstillingen 'Barndom i Grønland', der består af billeder taget af børn i hele landet og af børnepanelets medlemmer.
Læs: Unge fra Nakuusa sætter igen fokus på børns rettigheder
Hjælp til børn på flugt
Til arrangementet havde børnene i Sisimiut også mulighed for, at hjælpe de mange børn som er på flugt i Europa. I alt blev der samlet 22.000 kroner ind til fordel for Unicefs indsamling ‘Børn på flugt’. Et beløb, der var sponsoreret af de private erhvervsdrivende.
Ud over Børnepanelet holdt Qeqqata Kommuneas borgmester, Hermann Berthelsen, en tale. Og det samme gjorde Mala Høy Kùko, Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet, som dagen forinden havde mødt panelet ved en middag.
Læs: Her får Nakuusa en stor check
Slutdokument
Før den store dag foran Taseralik, har børnepanelet arbejdet intenst med, at færdiggøre en række anbefalinger til FNs børnekomité i Geneve, Schweiz.
Anbefalingerne omhandler emnerne: Opdragelse, skole, identitet, misbrug, selvmord, sundhed og efterlysning af børnevenlig oplysning om lovgivning, der vedrører børn og unge.
Slutdokumentet er nu i hænderne på NAKUUSA, der vil sørge for, at de vigtige budskaber når frem til FN's børnekomite i Geneve.
Se billeder fra Nakuusas optog i Sisimiut nederst i artiklen