Satellit-telefoner skal sikre bygder ved nedbrud
Samtlige bygder i Kujalleq har fået iridium-telefoner. De skal anvendes, hvis der skal tilkaldes hjælp eller eftersøgninger skal igangsættes under nedbrud i andre forbindelser.
I Kommune Kujalleq har man taget fat på problemet med, at bygder mister telefonforbindelse, når der er strømnedbrud eller nedbrud i radiokæden.
- Sidste år oplevede vi endnu engang et forbindelsesnedbrud i en af vores bygder, og efter at have vurderet situationen besluttede vi at gøre noget ved det, siger Stine Egede (IA), borgmester i Kommune Kujalleq.
Kommunen har derfor investeret i iridium-telefoni, der har satellit forbindelse og derfor kan anvendes uanset nedbrud i andre forbindelser.
- Iridium telefoni bliver nødvendigt, når der er strømnedbrud i byerne, eller når bygderne mister forbindelse på grund nedbrud i radiokæden, siger Stine Egede, og fortsætter:
- Konsekvenserne kan være tragiske i vinterperioden, hvor sejlads kan være umuligt. Nu indgår telefonien i beredskabet omkring sygdom, eftersøgning, brand, eller andre fare.