Camp Century

Sara Olsvig kræver svar om baseforurening

IA-formanden rejser spørgsmål om Camp Century efter nye oplysninger om forureningsfare

Sara Olsvig vil have svar på, hvad Naalakkersuisut agter at gøre, efter at de nye oplysninger er kommet frem
Offentliggjort

Hvad agter Naalakkersuisut at gøre, efter at en række forskere har peget på, at klimaændringerne vil resultere i en større forurening end forventet fra det amerikanske anlæg Camp Century, der befinder sig under Indlandsisen?

Sådan lyder et af spørgsmålene fra Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, til Naalakkersuisut om miljøsituationen på den nedlagte base.

Radioaktivt affald
Camp Century var en hemmelig militærbase under Den Kolde Krig. Den havde en lille atomreaktor til at forsyne basen med energi. Reaktoren blev fjernet i forbindelse med rømningen i 1966, men der er blandt andet store mængder efterladt brændstof, over 20 millioner liter biologisk affald - primært kloakindhold - og ikke mindst radioaktivt kølevand fra reaktoren på den nedlagte base.

Og forskerne peger på, basen i løbet af de næste 75 år på grund af klimaændringer kan ligge frit og kan forurene både resten af Indlandsisens overflade og havvandet ud for kysten.

Læs: Ny forskning: Nuklear militærbase kommer frem fra isen

Powered by Labrador CMS