SOCIALMINISTER:
Samrådet gjorde stort indtryk på mig
Den danske socialminister Sophie Hæstorp Andersen er glad for, at der nu er fundet en holdbar løsning på anbringelsesområdet, der både sikrer hensynet til børnene og som samtidig imødekommer kritikken. 460 børnesager skal potentielt genbehandles.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen var i sidste uge kaldt i samråd om anbringelser af børn af grønlandske forældre i Danmark. På det samråd kunne hun intet gøre. Men nu her en uge senere, stopper hun brugen af tests og sætter gang i en proces med genbehandling af sager, hvor tests har været anvendt.
Foto: Trine Juncher Jørgensen
Fredag eftermiddag meldte Social- og Boligministeriet i
Danmark ud, at de nu stopper de kritiserede psykologiske tests af grønlandske
forældre i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. I stedet opretter
de en særlig enhed med kendskab til grønlandsk sprog og kultur, der skal hjælpe
kommunerne i sådanne børnesager. Den særlige enhed skal også se på de sager,
der allerede er afgjort, hvor psykologiske test har været anvendt, og få
sagerne genbehandlet.
En holdbar løsning
Under samrådet forleden kunne I intet gøre for de grønlandske forældre, der har
fået tvangsfjernet deres børn på baggrund af danske psykologiske test i
forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. Hvad er det, der gør, at I nu
kan stoppe testene og sætte gang i en proces med genbehandling af sager?
– Det samråd gjorde selvfølgelig også et stort indtryk på mig, men jeg vil sige,
at lige siden jeg tiltrådte som minister, har jeg været meget optaget af, at vi
skulle finde en løsning. Jeg har skrevet ud til kommunerne, at de skulle stoppe
brugen af de her standardiserede psykologiske tests, og jeg har også fundet
midler til at oprette en særlig enhed i VISO, hvor kommunerne kan indhente ekspertise.
Kritikken er dog fortsat, og jeg har også bidt mærke i både demonstrationerne i
Nuuk og København, og at landsstyreformanden selv gik ind i sagen. Jeg har derfor
prøvet at finde ud af, om vi kunne gøre endnu mere. Og derfor er jeg også
rigtig glad for, at vi nu har fundet en holdbar løsning, der både sikrer
hensynet til børnene men som samtidig imødekommer kritikken. Det er en løsning,
der også er kommet på baggrund af løbende dialog med Naalakkersuisut. Det er
jeg rigtig glad for, siger Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen til Sermitsiaq.
Genbehandling af sager
Hvad betyder det, når I siger, at sager skal genbehandles. Gælder det for
eksempel Keira Alexander Kronvolds sag fra Thisted?
– Der er i dag 460 børn, som er anbragt uden for hjemmet. 90 af dem er anbragt
uden samtykke fra forældrene. Enheden kommer til at se på samtlige 460 sager,
hvis de er afgjort med brug af psykologiske tests. I så fald skal enheden vurdere
kommunens sagsoplysning. Og kan testen have haft en betydning for sagen, så
skal kommunen genoptage sagen, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Ifølge ministeren kommer lovforslaget både til at forholde
sig til de psykologiske test anvendt i forbindelse med forældrekompetencer og i
vurderingen af barnet.
Hvad skal forældre til anbragte børn og deres advokater gøre nu her?
– Vi er i gang med at oprette den særlige enhed under VISIO,
men fra lovforslaget er fremsat i starten af februar, kan kommunerne begynde at
ændre praksis, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Lovforslaget kommer i høring samtidig med, at det behandles i Folketinget, hvilket
forventes at ske så hurtigt som muligt med henblik på ikrafttræden senest 1.
maj 2025.