Sæson for orkaner
2023 bød globalt på den varmeste sommerperiode – den varmeste i120.000 år. I Grønland var det køligt, og det blev et barskt efterår medstorm og døde får i massevis. Nutidens naturødelæggelser måler sig dogsjældent med fortidens.
Obs: Dette er et uddrag af en artikel fra denne uges udgave af avisen AG:
Det er sæson for barsk vejr. Snestorm og måske endda orkaner. Heldigvis går det sjældent så galt, som det gjorde i gamle dage.
For 50 år siden – i vinteren 1974 – gik det ekstremt hårdt for sig. Navnligt nord på. Uvejret er nok glemt af alle andre end dem, som var til stede i Qasigiannguit ved Diskobugten, men de personer husker til gengæld let den voldsomme orkan, der ramte som en knytnæve med vindhastigheder på op mod 180 km/timen.
Atuagagdliutit rapporterede på forsiden om katastrofen.
- Huse forsvandt. En fisker var i livsfare. Børn evakueredes fra børnehaven og småbørnsstuen, skrev avisen.
AG´s korrespondent i byen, Ebbe Mortensen, indtelefonerede en reportage til redaktionen i Nuuk fra den nødstedte by.
- Orkanen tog fat nøjagtigt kl. 11.35. Den meldte sin ankomst med en hvislede lyd som fra et lavtgående jetfly. På få sekunder formørkedes himlen af en tæt rødlig sandsky, og alle mennesker løb for at komme i sikkerhed. Orkanen var på sit højeste i tre timer, men da var byen på det nærmeste raseret, berettede han.
Læs hele artiklen i denne uges udgave af avisen AG. Få adgang her: