Sådan er politikerne også: Når mikrofonerne slukkes

Arnaq Nielsen er en af landets mest kendte journalister. Læserne vil kende hende fra tv-skærmen. Nu er hun ansat som debatvært på Sermitsiaq, hvor hun blandt andet skal lave podcast.

Politik har fyldt en pæn del af hendes arbejdsliv. For næsten 15 år siden dækkede hun sin første valgkamp som reporter på KNR.

Hun er i sit job kommet tæt på de folkevalgte og ser – selv i valgkampens hede – sider af dem, som befolkningen ikke altid oplever.

- Det kan blive grimt under debatterne og på sociale medier. Men når mikrofonerne slukkes, kan de sagtens grine sammen. Jeg beundrer dem for deres måde at omgås hinanden mere privat, forklarer Arnaq Nielsen og tilføjer:

- Jeg tænker, at befolkningen også ville have glæde af at opleve den side noget mere.

Leder efter fixere

Arnaq Nielsen forbereder i disse dage sin nye podcast for Sermitsiaq. En nyskabelse i det grønlandske mediebillede. Endnu er det for tidligt at afsløre formen, men vi tør godt sige – før premieren – at der bliver noget at glæde sig til.

Som journalist er Arnaq Nielsen partipolitisk neutral, så i dette interview stiller vi hende heller ikke spørgsmål om de enkelte partiers performance eller det valgflæsk, som politik altid byder på frem mod, at befolkningen skal sætte deres kryds.

Men der er også mange andre interessante aspekter ved valget. For eksempel det måske allervigtigste spørgsmål: Hvordan får man inddraget borgerne og dermed hævet den stemmeprocent, som har været kritisk lav ved flere valg?

- Her tror jeg faktisk også, at det hjælper, hvis politikerne demonstrerer udadtil, at de kan være enige om ting. Folk bliver trætte af politik, når det hele tiden handler om at stå på hver sin pol og taler »omvendt« til hinanden, siger Arnaq Nielsen.

- Hvilken betydning får den store udenlandske interesse for valget?

- Det har været meget overvældende for mange med det store ryk-ind. I dagene efter Trump Jr´s besøg kom der virkelig mange journalister til Nuuk. Alle lokale journalister blev kontaktet. Og vi oplevede noget, som vi aldrig har oplevet før – at de udenlandske journalister begyndte at lede efter fixere, siger Arnaq Nielsen.

Fixere er et begreb i journalistikkens verden, som dækker over personer, der bliver hyret til at hjælpe tilrejsende reportere med at tolke, arrangere transport, finde kilder, researche og lave interviewaftaler.

- Det er normalt kun noget, man bruger i krigsområder. Men pludselig skete det også her. Det var meget nyt for os, bemærker Arnaq.

Hverdagspolitik

- Tror du, at valgkampen kommer til at handle mere om selvstændighed end for eksempel levevilkår og fiskeri på grund af den internationale presse?

- Jeg hæftede mig i hvert fald ved, at Minik Rosing i et interview sagde, at udenlandske medier har det med at glemme, at det også er hverdagspolitik, som er vigtigt for grønlandske borgere. Det er heller ikke sikkert, at folk er forberedte på at svare på spørgsmål om selvstændighed. Der kan for eksempel være en sproglig barriere, når journalisterne vil interviewe på engelsk, svarer Arnaq Nielsen.

- Vi fik besøg i mediehuset af en engelsktalende journalist, som undrede sig meget over, at hun ikke kunne få folk til at stille op til interview om selvstændighed. Men det skyldes måske, at en del nuancer går tabt, når man skal udtrykke sig på et fremmed sprog.

- Men ja, det bliver spændende at se, om valgtemaerne bliver anderledes denne gang, tilføjer Arnaq Nielsen, der blev interviewet inden dokumentaren “Grønlands hvide guld” blev vist.

Hun oplyser, at der på et tidspunkt var 50 journalister til stede i selvstyrets presserum.

- Er det så sværere som lokal journalist at få plads til at stille spørgsmål?

- Nej, jeg oplever, at politikere giver de lokale førsteret. Det virker som om, at alle de folkevalgte er med på, at det skal være sådan, svarer Arnaq Nielsen, som i fagkredse nyder bred anerkendelse for sin indsigt og professionalisme.

Alarmerende

Det har været fremme, at lokale journalister oplever et stigende pres fra det politiske miljø. Mediehuset Sermitsiaqs administrerende direktør, Masaana Egede har sidste år oplyst i en artikel i journalisternes fagblad i Danmark, at medarbejdere i enkelte tilfælde oplever at blive ringet op og overfuset af politikere, hvis de skriver kritiske historier.

Arnaq Nielsen, som også er forkvinde for Medieforbundet i Grønland, er bekymret for den slags tilstande.

- Ja, journalister oplevet det dér. Der bliver stillet spørgsmål ved den klassiske, kritiske journalistik. Journalister bliver fremstillet, som om de er en modpart – en slags opposition, siger hun.

Ifølge Arnaq Nielsen kan det være med til at underminere medierne.

- Det er alarmerende. Samfundet har brug for journalister, som tør tage ubehagelige sager op og stille kritiske spørgsmål, siger hun.