Så stor er regningen for fortsat drift af Kangerlussuaq

Forslaget skulle have været behandlet på forårssamlingen men blev trukket, fordi der skulle laves flere beregninger af de økonomiske konsekvenser.

Nu er forslaget, der skal omdanne Mittarfeqarfiit til et aktieselskab, fremsat på efterårssamlingen, og der er tilføjet flere detaljer om den fremtidige økonomi i selskabet.

Beregninger i lovforslaget anslår, at Mittarfeqarfiit vil få brug for et årligt tilskud på mellem 105 og 191 millioner kroner, når de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat tages i brug. Det hele afhænger dog af forhandlinger med det danske Forsvar, står der i lovforslaget om Mittarfeqarfiits fremtid.

Ser frem til stort underskud

Spørgsmålet om det fremtidige tilskud til Mittarfeqarfiit er interessant, da det indtil nu har været en af de mere uafklarede problemstillinger omkring byggeriet af de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Det bliver Kalaallit Airports, der skal eje og drive de nye lufthavne, og derved forventes Mittarfeqarfiit at få et stort årligt underskud, da selskabet i dag tjener sine penge i hovedsageligt i lufthavnene i Kangerlussuaq og Nuuk.

I lovforslaget lægger Naalakkersuisut op til, at Mittarfeqarfiit omdannes til et aktieselskab, og at det indskydes som datterselskab i Kalaallit Airports.

Derefter vil Naalakkersuisut indgå en servicekontrakt med Mittarfeqarfiit om driften af de lufthavne og heliporte, der bliver tilbage i selskabet, når Nuuk og Ilulissat er taget ud. Og her har embedsfolkene regnet sig frem til, at det vil fra 2025 koste følgende i årligt tilskud til Mittarfeqarfiit:

Hvis planerne gennemføres bortfalder en række poster på finansloven på cirka 11,5 millioner kroner, hvilket skal trækkes fra det nye tilskud til Mittarfeqarfiit.

Som tabellen viser, vurderer Naalakkersuisut, at behovet for tilskud til Mittarfeqarfiit vil være 33 millioner kroner større, såfremt Mittarfeqarfiit og Kalaallit Airports A/S drives videre som parallelle organisationer, hvor Mittarfeqarfiit fortsætter som nettostyret virksomhed. Det er et af de tunge argumenter for, at de to lufthavnsoperatører skal slås sammen.

Civil atlantdrift koster 53 millioner kroner mere i tilskud

Det fremgår også af tabellen, at det vil koste 53 millioner kroner mere i årligt tilskud, hvis politikerne fortsat ønsker mulighed for civil atlantflyvning i Kangerlussuaq.

Den store joker er så, som det fremgår af noten, at det hele afhænger af resultatet af forhandlinger med Forsvaret, og hvor meget Forsvaret vil betale til driften af lufthavnen.

I forhold til at finansiere den fremtidige støtte til Mittarfeqarfiit henviser forslaget til besparelser, som de nye lufthavne forventeligt vil give Selvstyret. Det drejer sig om effektiviseringer i det offentliges rejser og besparelser på servicekontrakter.

- Disse effektiviseringer kan kun komme til at bidrage positivt, såfremt de reelt afspejles og udmøntes i de kommende års offentlige budgetter, understreges det i lovforslaget.

Lovforslaget skal efter planen førstebehandles i Inatsisartut torsdag i denne uge.