Så meget koster det at forlænge forældreorloven

Den anslåede merudgift for at udvide forældreorloven med 16 uger er behæftet med en vis usikkerhed, fremgår det af et paragraf 37-svar fra Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender Jess Svane til Anna Wangenheim.

Det bliver påpeget i svaret, at beregningerne er baseret på et overslag, da det vil være umuligt at forudsige, hvor mange der vil benytte sig af retten til fuld forældreorlov.

- I det omfang, at en forlængelse af forældreorloven anvendes i samme omfang som de nuværende orlovsmuligheder anvendes, forventes der et øget finansieringsbehov på yderligere i alt 11,9 millioner kroner på området, skriver Jess Svane.

Merudgifterne 

Det øgede finansieringsbehov omhandler:

• 5,3 mio. til barselsfonden Amaat, som dækker barsel for privatansatte, og som i dag er finansieret af en afgift, som erhvervslivet betaler. 
• 6,6 mio. kr. vedrører forventede merudgifter til udgifter til de offentligt ansatte, der i 2022 var berettiget til barselsdagpenge. 

- Beregningerne bygger på en forudsætning om, at antallet af modtagere af henholdsvis dagpenge og lønrefusion vil være den samme fremadrettet. Såfremt der forhandles løndækning via overenskomsterne, vil dette antal personer falde, omvendt vil der være øgede udgifter til dækning af løn, fremgår det.

Det bliver påpeget, at man desuden skal forvente et skatteprovenu-tab i den tilsvarende periode, som barselsrettigheder udvides med. 

- Tabet afhænger dog af andelen, som i perioden får løn under barsel. Da der ikke foreligger eksisterende registerdata over denne fordeling, har Departementet for Sociale anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender ikke mulighed for at undersøge dette indenfor rammen for § 37 spørgsmål, lyder det.

Dynamiske effekter

Af dynamiske effekter ved at udvide forældreorloven bliver det nævnt:

• At det kan bidrage til at nedbringe ventelisterne til en daginstitution.
• At den forlængede forældreorlov kan bidrage til et samfundsøkonomisk produktionstab, fordi man har været længere tid væk fra arbejdsmarkedet. 
• At der er en mulighed for, at forældre, der i dag i en periode falder ud af arbejdsmarkedet grundet manglende pasningsmuligheder, vil kunne fastholdes bedre på arbejdsmarkedet samt bibeholde en vis indtægt.
• At der kan være visse pædagogiske fordele for personalet i landets daginstitutioner. Dette ud fra en formodning om, at aldersspredningen og dermed spredningen i behovene blandt børnene i vuggestuerne vil blive mindre komplekse.