Så mange er væk

Bygderne betegnes nogle gange som det ægte Grønland. Dér hvor traditioner holdes i hævd. Men det ægte Grønland skrumper. Og udviklingen accelererer.

- Siden 1977 er de mindste bosteder reduceret med 18, så i dag er der 61 bosteder med under 700 indbyggere, fremgår det af den seneste landsplanredegørelse. 

Et andet tal sætter udviklingen yderligere i perspektiv. I 1977 boede 25 procent af befolkningen i bosteder med under 700 indbyggere. I dag er det kun 15 procent. 

- Det er et fald på 60 procent, står i redegørelsen.

I landets mest folkerige kommune, Sermersooq, har man netop udformet en stor strategi, som sætter spot på udviklingen af bygderne, og som måske kan være med til at dæmpe den negative spiral. Det er i hvert fald håbet med en række målsætninger.

Ifølge borgmester Avaaraq Olsen er udviklingen af menneskelige ressourcer et centralt punkt i planen: 

- Det er menneskene og fællesskaberne, der er hjertet i vores bosteder, skriver hun i forordet.

Kommunen tæller otte mindre bosteder, Arsuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, Kuummiit, Kulusuk, Sermiligaaq, Tiilerilaaq og Isertoq. De udgør kun 4,5 procent af den samlede befolkning i Kommuneqarfik Sermersooq, og her sker affolkningen nærmest også i »realtid«. 

De seneste år er befolkningstallet i eksempelvis Arsuk faldet fra 106 til 72. I Kapisillit fra 83 til 43, altså næsten en halvering. Og i Kuummiit fra 331 til 250 indbyggere. Tilsvarende nedgange ses i de andre bygder.

Flest ældre mænd

En særlig udfordring for bygderne i Sermersooq og resten af landet er, at indbyggerne gradvist bliver ældre, og der kommer ikke mange nye indbyggere til, når de ældste går bort. Og de unge vender ikke tilbage, når de er flyttet for at få en uddannelse. 

Færre kvinder kan skabe grobund for tristesse.

Især Nuuk trækker som en kæmpe magnet. De sidste fem årtier er hovedstaden vokset fra at omfatte 17 procent af befolkningen til 35 procent af befolkningen. 

Også i resten af landet flytter folk til områdets største bosteder. Ifølge landsplanredegørelsen er status, at 85 procent af befolkningen bor i de 14 største bosteder, mens de 14 mindste bosteder kun huser 0,8 procent af befolkningen. 

De mindste bosteder – dem med under 50 indbyggere – har en stor andel af ældre samt en høj andel af mænd i forhold til kvinder, hvilket forrykker balancen og kan skabe grobund for tristesse.

I øvrigt er det ikke kun bygderne der ændrer sig; det gør sproget også. Naalakkersuisut anvender i dag betegnelsen bosted (inoqarfik) for samtlige beboede steder. Betegnelserne by (illoqarfik) og bygd (nunaqarfik) vil udgå af fremtidig lovgivning – og afløses af bosteder.