S: Fredning af pukkelhvaler er en fejl

På trods af at der de seneste fem år blot er fanget 2 pukkelhvaler i Nuup Kangerlua, mener Aslak Jensen (S), at fredningen vil betyde mere ødelæggelse af bundgarn og forringelse af fiskernes vilkår.

Offentliggjort

- Pukkelhvaler ødelægger bundgarn, som koster godt 80.000 kroner, og vi må ikke engang skyde omkring hvalerne for at jage dem væk. Hvorfor freder man pukkelhvalerne i Nuuk og ikke i hele landet? Turisterne vil også gerne tage billeder i Ilulissat, Kangerlussuaq og mange andre steder, siger Aslak Jensen til Sermitsiaq.AG.

Kritiken af fredningen er blusset op denne uge, efter en pukkelhval er blevet fanget i en fiskers bundgarn og druknet i nærheden af Nuuk.

Forbud mod fangst af pukkelhvaler i Nuuk fjorden blev vedtaget i Kommuneqarfik Sermersooq i starten af året under stor debat om, hvorvidt man tager for meget hensyn til turister, og hvalsafarideltagere frem for fangerne og landets kultur.

Man kan argumentere for, at det er stor ståhaj for ingenting, da der de seneste fem år blot er fanget to pukkelhvaler i Nuup Kangerlua. En blev fanget i 2019, mens den anden blev vinklet ind i bundgarn og tilfældigt blev fanget.

Kvoten på pukkelhvaler for vestkysten har ligget på ti om året siden fangsten blev genåbnet i 2010.

Selvom fiskerne og fangerne kan jage pukkelhvaler lige udenfor Nuup Kangerlua, så mener Aslak Jensen stadigvæk, at fredning er en undertrykkelse for fiskerne og fangerne.

Pukkelhval vinklet ind i bundgarn i Nuuk Fjorden

Problemer med pukkelhvaler er ikke kun i Nuuk

Problemet med bundgarn er ikke nyt og det forekommer ikke kun i Nuuk. Fisker og fangerforeningen i Maniitsoq, MUAPP, oplever i gennemsnit 30 ødelagte bundgarn på grund af pukkelhvaler om året.

- Fiskerne er begyndt at skrive ned for hvert bundgarn, der er blevet ødelagt af pukkelhvalerne. Indtil videre er der ti på listen bare for i år, siger en fisker fra Maniitsoq.

Aslak Jensen (S) foreslår, at man kunne frede pukkelhvalerne tæt på Nuuk, der hvor turisterne plejer, at holde en enkel dages tur for at tage et billede af en pukkelhval. Han stiller også spørgsmålstegn ved, om man ren faktisk freder dem, når man vil jage dem for at tage et par billeder.

Under høringen til forslaget om fredning var der i alt 27 høringssvar. Kun et høringssvar var imod fredning af pukkelhvaler ved Nuuk Fjorden.

Powered by Labrador CMS