Det var en ny virkelighed, mange virksomheder vågnede til 3.
april, efter den amerikanske præsident, Donald Trumps, såkaldte “befrielsesdag”.
En dag, som for få andre virkede som en befrielse. Han har nemlig
påført langt de fleste lande i verden med ny told. Herunder også Grønland, som nu er underlagt en basistold på 10 procent.
Det var en ny virkelighed, mange virksomheder vågnede til 3.
april, efter den amerikanske præsident, Donald Trumps, såkaldte “befrielsesdag”.
En dag, som for få andre virkede som en befrielse. Han har nemlig
påført langt de fleste lande i verden med ny told. Herunder også Grønland, som nu er underlagt en basistold på 10 procent.
Herhjemme er fiskeriindustrien det klart største
eksportmarked, og derfor følger Royal Greenland også situationen nøje. Men
heldigvis ser det ikke ud til at ramme dem så hårdt.
- På nuværende
tidspunkt synes effekten at være begrænset, da en betydelig del af vores
eksport til USA – særligt snow crab – har oprindelse i Canada og dermed ikke er
omfattet af de nye toldsatser.
- For de produkter,
der eksporteres fra Grønland og nu pålægges en told på 10 procent, er
efterspørgslen fortsat stærk og priserne stabile, hvilket gør det muligt for os
at håndtere situationen effektivt, siger salgsdirektør i Royal Greenland
Robert-Jan Treebus til Sermitsiaq i et skriftligt svar.
Fortsat et vigtigt
marked
Til trods for, at
Royal Greenland ikke påvirkes så meget, som andre virksomheder rundt i verden,
så ser de stadig på de nye toldsatser med alvor.
- Hos Royal
Greenland støtter vi frihandel. Toldforanstaltninger forstyrrer forsyningskæder
i stor skala og skaber yderligere udfordringer for en branche, der i forvejen
opererer med smalle marginer.
- Det er beklageligt, at verdens største proteinkilde bliver fanget i
handelskonflikter mellem lande, hvilket lægger yderligere pres på et erhverv,
der er både arbejdskraft- og kapitalintensivt, siger Robert-Jan Treebus.
Derfor vil de også
iværksætte en række tiltag for at navigere i det ændrede handelslandskab. Blandt
andet ved at holde øje med alternative markeder, hvis det skulle blive
nødvendigt.
- USA er fortsat et
vigtigt marked for Royal Greenland, og vi står godt rustet til at reagere både
smidigt og robust på de aktuelle udviklinger.
I 2024 var der
gennem Danmark en samlet eksport af grønlandske fiskeprodukter for omkring 3,5
milliarder kroner, viser tal fra Grønlands Statistik. Eksporten til
USA var på 38,8 millioner kroner.