Rosing: Enorm udvikling af universitetet
I et interview med AG fremhæver den afgående bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Minik Thorleif Rosing stedets enorme udvikling fra "anekdote" til en institution, der udklækker kandidater og har ph.D-forskere.
- Det har været ekstremt opmuntrende at se universitetet udvikle sig.
Minik Thorleif Rosing forklarer over Skype, at han mener, at Ilisimatusarfik på relativt få år har forandret sig fra at være en »nærmest anekdotisk ting langt ude på landet« til at producere kandidater og flere uddannelser med ph.D-forskere.
- Ilisimatusarfik indtager en helt anden plads i samfundet i dag. Produktiviteten er stort set fordoblet, siger den 63-årige geologiprofessor med henvisning til antallet af dimittender de seneste år i forhold til for omkring 10 år siden.
Ilisimatusarfiks bestyrelse har fået fire nye eksterne medlemmer.
Minik Rosing ser de nye medlemmer af universitetets bestyrelse som et udtryk for Selvstyrets ønske om større lokal forankring. At der forsvinder to personer med tilknytning til henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet betyder ikke nødvendigvis, at samarbejdsmuligheder med de to danske højere læreanstalter mindskes, siger han.
- Det vil ikke medføre nogen forandring. Det er jo god bestyrelsesskik ikke at blande sig i det faglige, siger Minik Rosing.
Den nye bestyrelse:
Fra 1. august 2020: De seks eksterne medlemmer af bestyrelsen er:
- Svend Hardenberg, Direktør (Kaffivik Aps.)
- Karsten Høy, Administrerende direktør (Greenland Holding A/S)
- Randi Vestergaard Evaldsen, Indkøbschef (Brugseni)
- Suzanne Møller, Fhv. institutleder og pro-rektor
- Malan Marnersdóttir, Professor (Færøernes Universitet)
- Ross Virginia, Professor (Darthmouth University – New Hampshire, USA)
Læs hele interviewet i AG - få adgang herunder: