Rørende afsked i Kangerlussuaq: Borgere skaber mindesmærke før fraflytning

Der står en ny varde i Kangerlussuaq. En varde med en rørende historie bag sig.

Det særlige ved varden er, at hver sten er blevet lagt af borgere, som har boet i Kangerlussuaq i mange år, og som nu er nødt til at forlade bygden på grund af de ændringer, der sker i lufthavnen. 

Varden, som nu står som et mindesmærke, er ikke blot en samling af sten, men en samling af historier, livserfaringer og følelser, som de, der har kaldt Kangerlussuaq deres hjem, har efterladt.

Hver sten repræsenterer en familie, en ven, en nabo – et liv, der har været en del af Kangerlussuaq.

- Først og fremmest tak for, at I er kommet, siger Aningaaq Heilmann, der holder tale for alle, der er kommet for at lave et mindesmærke.

-  Og som I ved, så skal vi forlade vores lille hjertebygd med mange arbejdere og deres familier. I den forbindelse har jeg forestillet mig at lave et lille fælles "mindesmærke/takkeskilt" til alle de borgere, der måtte ønske det, og det er det, vi nu vil gøre til virkelighed. 

- Nogle af vore bekendte kolleger skal til Ilulissat og andre skal flytte til Nuuk, og det skal vi gemme i vort hjerte i dette lille bygd. Det er en stor sorg for os alle, at vi må forlade bygden, hvor vi har fundet tryghed, og jeg vil gerne takke alle jer for de mange gode ting, I har gjort i årenes løb, de mange venner, bekendte og gode kolleger, slutter Aningaaq Heilmann.

Rørende ceremoni

Efter ceremonien ved fjeldet fortsatte arrangementet i Multihuset, hvor der blev holdt taler, digtoplæsninger og fællessang, mens deltagerne nød kage og kaffe.

Rina Nielsen og hendes familie deltog i ceremonien. Hun er nemlig én af de familier, der skal flytte:

- Det er så underligt, at der er så mange, der skal flytte. Det er meget rørende, nogle er ked af det. Det er vores sidste sammenkomst med dem, der skal flytte.

Der, hvor familielivet startede

Rina Nielsen flyttede helt alene til Kangerlussuaq for ni år siden. I løbet af de ni år har hun fået to børn på seks og tre år, sammen med sin kæreste.

- Kangerlussuaq er bygden, hvor vi er i tryghed sammen med børnene. Tryghed for børnene. Jeg var alene, da jeg flyttede hertil. Her fik jeg min egen familie. 

Rina Nielsen arbejder som tolder i lufthavnen under Selvstyret. Nu skal de forlade bygden, hvor familielivet startede. Rina Nielsen og familien flytter til Ilulissat og beholder sin stilling som tolder.

- Vores lejlighed er nu tomt siden i starten af september. Alle vores møbler er i Ilulissat nu. Da flyttemændene tømte vores lejlighed havde jeg ingen følelser. Men nu da flere og flere får deres lejligheder tømt, har jeg nu blandede følelser. 

- Jeg føler vrede, jeg er ked af det, jeg er anspændt. Jeg glæder mig også, men også alligevel ikke. Mine følelser er blandede, fortæller Rina Nielsen til Sermitsiaq.

Varden ligger ved Mickey Mouse fjeldet, under stjernen, der tændes i julemåneden.

Rina Nielsen har lagt en sten:

- Det er svært at at rejse fra det her store, smukke natur, som altid har et godt vejr. Stedet som giver tryghed for børnene, siger Rina Nielsen og slutter:

- Jeg siger farvel til de venner og dem jeg har lært at kende og ønsker det bedste for fremtiden for dem, der flytter.