– Risiko for en præstestyret kirke i stedet for en folkekirke

I 27 af 66 valgsteder er der ikke opstillet en eneste kandidat til menighedsrepræsentationerne, som går til valg tirsdag den 1. april. 

Hvad sker der så disse steder? 

– Uden kandidater uddør stedets menighedsrepræsentation, og arbejdet i de næste fire år bliver lavet af den kirkebogsførende præst. Uden menighedsrepræsentation bliver arbejdet topstyret, og vi risikerer en præstestyret kirke i stedet for en folkekirke, siger biskop Paneeraq Siegstad Munk til Sermitsiaq. 

Hvorfor er antallet af kandidater i frit fald? 

– Der er ikke længere interesse for at lave et gratis stykke arbejde i menighedsrepræsentationerne, siger biskoppen. 

- Valg til menighedsrepræsentationerne er ikke et borgerligt ombud, og medlemmerne får ikke honorar, men mødediæter. For møder over fire timer er beløbet 413,17 kroner; for møder under fire timer det halve. Der kan i hvert kalenderår højst ydes mødediæter for to lange møder eller fire korte møder. I Nuuk holder menighedsrepræsentationen møde den sidste tirsdag i hver måned, men årslønnen som medlemmerne kan, uanset mødeaktivitet, højest blive 826,34 kroner. 

– Det ville helt sikkert styrke interessen for menighedsrepræsentationerne, hvis medlemskabet bliver omdannet til et borgerligt ombud, siger Paneeraq Siegstad Munk. 

Folkekirken underfinansieret 

Ved valget for fire år siden sagde biskoppen til Sermitsiaq, at menighedsrepræsentationernes arbejde trænger til en modernisering. Som et konkret eksempel nævnte biskoppen, at menighedsrepræsentationerne skal tildeles bedre redskaber til at samle menigheden omkring lokale arrangementer. 

Er det sket? 

– Jeg har lagt en køreplan for arbejdet, fortæller Paneeraq Siegstad Munk. 

1) Seminar for de valgte menighedsrepræsentanter. 2) En rapport fra seminaret, som skal være byggesten for den kommende lov om menighedsrepræsentation. 3) Menighedsrepræsentanterne får løn for at sidde i valgperioden. 4) Der afsættes to millioner kroner til fordeling mellem menighedsrepræsentationerne, så de selv kan begynde deres aktiviteter i de lokale kirker og samfund. 

– Men så længe Folkekirken er underfinansieret, kan jeg ikke selvstændigt begynde en fornyelse. Et budget med alle udgftsposter til seminaret for menighedsrepræsentationerne blev fremlagt for Naalakkersuisut, men vi fik ikke bevilget det nødvendige beløb, konstarerer Paneeraq Siegstad Munk. 

Pengene passer ikke 

Biskoppen vil fortsætte lobbyarbejdet overfor de nye medlemmer af Inatsartut og Naalakkersuisut efter valget. 

Hvad er dit håb for det nye Inatsisartut og Naalakkersuisut i forhold til kirken og dets arbejde? 

– At de inviterer mig til kop kaffe og giver mig tid til at introducere folkekirken og vort arbejde. Vi har lavet et regneark med tal på, hvor meget det koster at drive Folkekirken i Grønland. I år er der afsat 52 millioner kroner, men siden jeg blev biskop, har jeg ansat »for mange præster«. Det er dejligt med mange præster, så menigheden betjenes af uddannet personale, men deres løn æder en stor del af vores budget. 

– De seneste tal fra januar 2025 viser, at bevillingen på finansloven ikke bør være mindre end 59 millioner kroner, når Folkekirken følger de lovpligtige opgaver for samfundet. Og så er ønskerne til menighedsrepræsentationernes aktiviteter ikke engang medregnet, men det er på tide, at menighedsrepræsentanterne får en symbolsk løn for deres arbejder, og det er på tide, at der afsættes de nødvendige midler til deres aktiviteter, siger Paneeraq Siegstad Munk. 

Som et eksempel på underfinansieringen nævner biskoppen de såkaldte initieringsmøder, hvor provsten efter valget indkalder medlemmer af menighedsrepræsentationer. 

– Naalakkersuisut har ikke afsat penge til møderne, selv om de er skrevet ind i kirkeloven fra 2010. Jeg har bedt provsterne om at holde initieringsmøderne, og så må jeg stå til regnskab for at have igangsat initiativer uden at have penge til det. Men eksemplet viser, at der skal laves en ordning, hvor der afsættes ekstra midler hvert fjerde år til at pleje nærdemokratiet i Folkekirken, siger Paneeraq Siegstad Munk.