Retten til egen historie

Retten til egen historie er et fireårigt samarbejdsprojekt, som består af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og foreningen TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Pengene kommer fra Finanslovens reserver og fra private fonde.

Så er du tidligere eller nuværende anbragt, er der nu en unik mulighed for med sagkyndig hjælp at få kendskab til din egen sag. Helt gratis.

Der skal hjælp til

Projektet har indtil nu fået 320 henvendelser. Heraf en enkelt fra Grønland. Netavisen Sermitsiaq har været på besøg i Svendborg, hvor de to projektmedarbejdere fortalte levende og engageret om projektet.

-Selvfølgelig kender vi historikken med anbringelsessagerne og adoptionerne fra Grønland. Derfor undrede vi over, at vi kun havde fået en enkelt henvendelse, som havde sit udspring i Grønland, indledte Jacob Knage Rasmussen vores samtale.

Jacob Knage Rasmussen er historiker og har arbejdet med børnesagsakter siden 2010.

Den enkeltes sag om anbringelse kan være meget stor. Der kan være flere tusinde sider. Den kan også være lille, måske bare et enkelt billede og en ganske lille notits, måske en korrespondance med et børnehjem. Andre gange måske en beskrivelse af barnet, måske af forældrene og måske af hele situationen.

- Det sker også, at vi sommetider slet ikke finder noget. Materialet kan jo være slettet eller makuleret, supplerer Charlotte Mortensen.

Det er selvfølgelige ikke bare sådan lige at navigere rundt i et måske omfangsrigt materiale. Man kan jo heller ikke vide, hvad der dukker op. Måske bliver det en traumatisk oplevelse. Derfor kan det være en god ide med sagkyndig og kompetent hjælp, hvis man beslutter sig til at undersøge og få indsigt i sin egen sag. Alle erfaringer siger, at det er godt at have nogen at støtte sig til, når man begynder på det måske meget store arbejde, som det kan være.

Selvfølgelig er der mange, som ikke ønsker at rode op i fortiden. Der har i mange år været lagt låg på de store oplevelser, og så er der ingen grund til at opsøge spekulationerne. Derfor kan man ikke entydigt svare på, om det er en god ide at læse sine egne børnesagsakter. Det må den enkelte helt afgøre med sig selv.

Børnesagsakterne er dokumenter og oplysninger, som nuværende og tidligere anbragte har ret til at få indsigt i. For eksempel kan det være journaler fra den enkelte institution, underretninger, handleplaner, forskellige afgørelser eller klager.

Forskellige opfattelser

- Hvem er jeg? Hvorfor blev jeg anbragt? Spørgsmålene kan være mange og meget forskellige. Måske er man kommet til et sted i livet, hvor man tænker meget over, hvad det var, der skete, den gang for mange år siden, fortsætter Jacob Knage Rasmussen.

- Når vi arbejder med en sag, trækker vi på mange års viden og erfaring. Vi finder måske sagsakter i Rigsarkivet, i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, i Grønlandsministeriets Arkiv og andre relevante steder. Det kan være et større puslespil at få de løse ender stykket sammen. Det kan være svært at læse sagsakter og får skabt kronologi.

- Man skal også være klar over, at der kan være forskellige opfattelser af det skete.

Det er en ret

Som nuværende eller tidligere anbragt har man ret til at få udleveret oplysninger om sig selv og sin egen sag, så man, hvis man ønsker det, kan få fortiden og nutiden forbundet.

- Ønsker man at høre mere, kan man naturligvis kontakte enten mig eller Charlotte Mortensen på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, slutter museumsinspektør Jacob Knage Rasmussen.