Retssikkerhed i Grønland: Danmark må til lommerne

- Der er behov for yderligere løft af retsområdet. Vi mener, det er nødvendigt, hvis Grønland skal have en retssikkerhed, der svarer til internationale standarder.

Sådan lyder det fra Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådet, som i foråret kom med en rapport, der havde 25 anbefalinger til at forbedre retssikkerheden i Grønland.

For at gøre det mere konkret, har Advokatrådet derefter bedt konsulentfirmaet Copenhagen Economics om at regne på omkostningerne ved anbefalingerne.

- Det er vores erfaring, at det er godt at sætte tal på. For det gør det mere konkret at forholde sig til, forklarer Martin Lavesen.

Anbefalingerne fra Advokatrådet til at hæve retssikkerheden i Grønland samler sig om fire områder:

Borgernes retssikkerhed i kriminalsager, access to justice (adgang til domstolene, red.) i mindre befolkede områder, forhold for tilbageholdte og domfældte samt adgang til lovgivning og information.

Konsulentrapporten fra Copenhagen Economics udkom i sidste uge og viser, at den økonomiske indsprøjtning til retsområdet i Grønland samlet set vil løbe op i 34,3 millioner kroner årligt.

- Det ser ud som et stort beløb, men vi vil gerne opfordre politikerne til at inddrage vores anbefalinger. Vi vurderer, at 34 millioner er et beløb, der er relevant at bruge, siger Martin Lavesen med henvisning til den danske regering og Folketinget, der stadig har ansvaret for retsområdet i Grønland.

Den største del af udgifterne handler om at sikre retssikkerheden i kriminalsager. I den forbindelse anbefaler Advokatrådet, at begge parter er repræsenteret af såvel juridisk uddannede anklagere som forsvarere i alle alvorlige kriminalsager. Det vil betyde en ændring i forhold til i dag, hvor de fleste kriminalsager varetages af autoriserede forsvarere og politianklagere.

Desuden er det også ifølge Advokatrådet nødvendigt at sikre en ordning med bistandsadvokater, det vil sige personer, der varetager ofrenes interesser, som man kender det i Danmark. Samlet set, drejer det sig om 19,9 millioner kroner.

Hvis retssikkerheden skal hæves i hele landet, kræver det endvidere ændrede salærtakster for juridisk uddannede forsvarere.

Som det er i dag, afviser flere forsvarere at rejse uden for de store byer i sager, hvor de risikerer at sidde fast på grund af vejr eller teknik, hvilket AG tidligere har beskrevet.

Bedre løn

Men det er ikke kun forsvarere og anklagere, der skal have et kompetenceløft.

Det gælder også kredsretsdommerne, fastslår Advokatrådet i sine anbefalinger: Samtlige kredsdommere bør efteruddannes og tilbydes en bacheloruddannelse i jura. Hvis de fire kredsretter opnormeres, vil de bedre kunne håndtere sagspresset og give plads til efteruddannelse.

I dag tjener fagfolk som læger og anklagere i Grønland cirka 25 procent mere i forhold til tilsvarende stillinger i Danmark, ifølge konsulentrapporten. Men det er modsat, når det gælder dommere og dommerfuldmægtige hos Retten i Grønland og Grønlands Landsret. De tjener 15 procent mindre end i Danmark, selv om leveomkostningerne er højere.

Løsningen er at give dommere og dommerfuldmægtige samme lønpræmie som læger og anklagere, lyder det fra Copenhagen Economics i rapporten.

Den danske regering og Folketinget indgik i november 2023 en aftale om at afsætte knap 60 millioner kroner i perioden 2024-2027 til styrkelse af retsvæsenet i Grønland og på Færøerne.

I flerårsaftalen lægges der blandt andet op til at uddanne og ansætte yderligere to kredsdommere og to retssekretærer til de mest belastede kredsretter. Men det er ikke tilstrækkeligt til at øge retssikkerheden, set med Advokatrådets øjne.

- Der er behov for et yderligere løft. Hvis ikke der sker en økonomisk indsprøjtning, så vil vi ikke se retssikkerheden blive hævet, understreger formanden for Advokatrådet, Martin Lavesen.

Han oplyser, at Advokatrådet skal fremlægge rapporten for Folketingets Retsudvalg på et møde denne uge.

Behov for flere midler

Naalakkersuisoq for justitsvæsen, Naaja H. Nathanielsen, er enig med Advokatrådet i, at det ikke vil være gratis for Danmark at løfte retsområdet i Grønland.

Hun påpeger i en kommentar til AG, at den danske regering i sit eget regeringsgrundlag skriver, at de vil arbejde for at standarden på danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark.

- Hvis dette skal være andet end ord på papir, er der behov for tilførsel af ekstra midler. Det kan ikke blive et nulsumsspil, hvis man fra dansk side reelt vil nå ambitionen, understreger Naaja H. Nathanielsen.

I 2022 udgav Naalakkersuisut sine prioriteringer på justitsområdet. Nogle af dem er de samme som i Advokatrådets rapport, men ikke alle. Naaja H. Nathanielsens forventer derfor, at den endelige regning vil være “væsentligt mere” end estimatet på 34 millioner fra Advokatrådet og Copenhagen Economics.

Nogle af de vigtigste prioriteringer aktuelt for Naalakkersuisut er at få hævet den maksimale foranstaltningsramme fra 10 til 16 år. Desuden er det af stor betydning at få øget kapaciteten på anstaltsområdet med flere både åbne og lukkede pladser.

Men derudover er der generelt behov for nytænkning på retsområdet i Grønland, påpeger Naaja H. Nathanielsen.

Det gælder for eksempel for ordningen med kommunefogeder, som muligvis snart er en saga blot. I fremtiden kunne kommunefogederne erstattes af politibetjente på stationerne, der kan tage på ture til mindre bosteder – også når der ikke er sket noget kriminelt.

- Vi er glade for hver og en, der tager en tørn (som kommunefoged, red.). Men tiden er kommet til at ordningen revurderes. Der er både fra Naalakkersuisuts og Inatsisartuts side et ønske om en udvikling af Justitsområdet, der rækker ud over det, vi kender og peger mod noget nyt, lyder det fra naalakkersuisoq for justitsvæsen.