Republikken Kalaallit Nunaat: Nordgrønland ønsker selvstændighed om 10 til 30 år

Efter fire borgermøder i Nuuk og Sydgrønland rejste naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt, Siumut, videre til Nordgrønland for at præsentere Forfatningskommissionens udkast til en forfatning for et selvstændigt Grønland.

Borgermøderne i Ilulissat, Upernavik, Qaanaaq og Siorapaluk diskuterede ikke alene forfatningsudkastet, men også levevilkårene, som de opleves i yderdistrikterne. Forfatningsudkastet rummer en detaljeret gennemgang af Inatsisartuts og Naalakkersuisuts arbejdsform, men meget af debatterne i Nordgrønland omhandler i stedet fangst, uddannelse og unge.

Jo længere mod nord, desto tungere sætter klimaændringer og fangstkvoter den traditionelle levevis under pres. På borgermødet i Qaanaaq kom deltagerne med et stærkt budskab om behovet for at skrive en beskyttelse af deres kultur, fangstmetoder, sprog og identitet ind i forfatningen.

Tålmodighed i nord

Som afslutning på hvert af borgermøderne holder Vivian Motzfeldt en online-afstemning med en række centrale spørgsmål om selvstændighed. Trods et beskedent fremmøde giver disse afstemninger et fingerpeg om den aktuelle stemning. (Det er efterhånden otte år siden, at Sermitsiaq i samarbejde med HS Analyse lavede den seneste meningsmåling).

Et afgørende spørgsmål er selve datoen for Grønlands selvstændighed, hvor deltagerne havde tre valg: 1) Indenfor 0-10 år, 2) indenfor 10 til 30 år og 3) efter 30 år. (Se svarene i skemaet »Hvornår bliver Grønland en stat?«).

På borgermøderne i Nordgrønland stemte omkring halvdelen af deltagerne på selvstændighed om 10 til 30 år - altså 2034 til 2054. Størst er tilslutningen i Upernavik med 54 procent; på de tre andre steder stemte 44-45 procent på denne tidshorisont.

Resultatet står i klar kontrast til borgermøderne i Sydgrønland, hvor størstedelen af deltagerne stemte for selvstændighed indenfor 0 til 10 år. Størst utålmodighed viser Nanortalik, hvor 75 procent stemte for selvstændighed inden 2034.

Forklaringerne kan være mange, men det stærke budskab i Qaanaaq giver alligevel et fingerpeg:

– Hvad nytter selvstændighed, hvis isen under vore fødder er smeltet og fangstdyrene forsvundet?

Vivian Motzfeldts næste borgermøder om forfatningsudkastet er endnu ikke fastlagte.

Afdelingen for selvstændighed i Departementet for selvstændighed og udenrigsanliggender fortæller Sermitsiaq, at der er planer om at lave en overordnet beskrivelse af afstemningsresultaterne, når borgermøderne er nogenlunde færdige.

Juridisk tættekam

Inatsisartut støttede på forårssamlingen et forslag fra Siumuts Kuno Fencker om en kommission til aktivering af Selvstyrelovens § 21 med overskriften »Grønlands vej til selvstændighed«.

Vivian Motzfeldt sendte dagen før efterårssamlingens åbning en redegørelse om etableringen af den nye §21-kommission til Inatsisartut som opdragsgiver.

Blandt kommissionen opgaver er en kort juridisk/teknisk vurdering af selve teksten i forfatningsudkastet.

Samtidig skal kommissionen vurdere, om eventuelle tilpasninger kommer på tale, hvis forhandlinger mellem Danmark og Grønland som selvstændighed ender med en »free association«-aftale.

Derimod er det ikke en opgave for §21-kommisionen at vurdere, om det grønlandske folks kultur, sprog og identitet i tilstrækkelig grad er omfattet af forfatningsudkastet:

– Det er et afgørende spørgsmål for det grønlandske folk, ikke for en juridisk/teknisk kommission, siger Vivian Motzfeldt, som på sine borgermøder netop efterlyser flere kulturelle værdier i forfatningsudkastet.

Rækkefølgen skaber undren

Naleraqs formand Pele Broberg undrer sig over rækkefølgen i forfatningsprocessen.

1) Forfatningskommissionen bruger seks år og 30 millioner kroner på et forfatningsudkast.

2) Vivian Motzfeldt holder borgermøder om forfatningsudkastet for at give befolkningen medbestemmelse; især efterlyser hun flere kulturelle værdier i en kommende forfatning.

3) En ny kommission skal de næste to år gennemgå forfatningsudkastet med en tættekam.

– Jeg er ikke uddannet jurist, men det bekræfter min kritik i salen, hvis Vivian Motzfeldt virkelig har behov for en kommission for at vide, hvordan hun skal læse Selvstyrelovens § 21, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.

Pele Broberg tolker rækkefølgen som en reel udskydelse af et brandvarmt emne til næste valgperiode.