Repræsentationschef: – Vi presser virkelig på over for Kina

Naalakkersuisut arbejder fortsat på at få en frihandelsaftale på fisk og skaldyr mellem Grønland og Kina. Grønlands repræsentationschef Jacob Isbosethsen fortæller her, om hvor sagen står.

– Naalakkersuisut og jeg har virkelig presset på for, at grønlandske eksportører kan få bedre handelsbetingelser og en øget markedsadgang for fisk og skaldyr i Kina, siger Jacob Isbosethsen.
Offentliggjort

Naalakkersusit arbejder fortsat på for, at Grønland får en frihandelsaftale med Kina. Det er en højtprioriteret sag for Selvstyret. Men indtil videre er en sådan aftale er ikke lige om hjørnet.

– Naalakkersuisut og jeg har virkelig presset på for, at grønlandske eksportører kan få bedre handelsbetingelser og en øget markedsadgang for fisk og skaldyr i Kina.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Naalakkersusit arbejder fortsat på for, at Grønland får en frihandelsaftale med Kina. Det er en højtprioriteret sag for Selvstyret. Men indtil videre er en sådan aftale er ikke lige om hjørnet.

– Naalakkersuisut og jeg har virkelig presset på for, at grønlandske eksportører kan få bedre handelsbetingelser og en øget markedsadgang for fisk og skaldyr i Kina.

Den danske regering bakker helt op om Grønlands ønsker om at få en frihandelsaftale med Kina.

Det siger Jacob Isbosethsen, Grønlands Selvstyres’ repræsentationschef i Kinas hovedstad Beijing i et interview i København med Sermitsiaq.

Han er netop startet på sommerferie, der i år bliver holdt hos familien i Nordjylland.

Vil have importafgifter væk

USA og Kina indtager henholdsvis første- og andenpladsen over verdens største økonomier, mens Tyskland er tredjestørst og Japan fjerdestørst.

Kina får i disse år større og større betydning for grønlandske virksomheder, der eksporterer fisk og skaldyr.

Kina stod sidste år for 2,5 milliarder kroner af Grønlands eksport. Med en rekordstor eksport på knapt to milliarder kroner, er Kina nu største marked for verdens største eksportør af koldvandsrejer, Royal Greenland.

Grønlandske fødevarevirksomheder betaler omkring en halv snes procent og en halv gang mere i importafgifter for at få henholdsvis rejer og hellefisk ind i Kina.

Disse importafgifter ønsker Grønland fjernet eller i bedste fald lempet.

– Det er jo en del penge, eksportørerne i dag betaler for at få deres produkter ind i Kina, konstaterer Jacob Isbosethsen.

Vivian Motzfeldt inviteret til Kina

- Men hvor tæt er Grønland på at få en frihandelsaftale med Kina?

– Der er meget lang proces. Vi er kun i starten, siger han.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, havde april i år i København det seneste møde med den kinesiske vicehandelsminister Ling Ji.

– Han har inviteret Vivian Motzfeldt til yderligere dialog i Beijing senere på året, fortæller Jacob Isbosethsen.

Ifølge repræsentationschefen har den kinesiske vicehandelsminister foreslået, at de to landes diplomater starter med at forhandle en såkaldt Memorum of Understanding, MOU, på plads, inden landenes regeringer går videre med forhandlinger om en egentlig frihandelsaftale.

– En MOU er en politisk hensigtserklæring med henblik på senere at kunne indgå en frihandelsaftale mellem Grønland og Kina, siger Jacob Isbosethsen.

I oktober sidste år mødtes Kinas viceudenrigsminister Deng Li med Motzfeldt. De to ministre drøftede mulighederne for at styrke samarbejdet inden for økonomi, handel, turisme og Arktis. Mødet foregik i forbindelse med, at Grønland officielt åbnede sin egen repræsentation i Beijing i Kina.

Dansk svinekød under lup

De kinesiske myndigheder meddelte torsdag i sidste uge, at de vil undersøge, om blandt andre den danske slagterikoncern Danish Crown på det kinesiske marked har dumpet priser på svinekød på grund af EU’s landbrugsstøtte.

Det er seneste skridt i den verserende handelskrig mellem EU og Kina. Undersøgelsen er en modreaktion på den midlertidige straftold, som EU har indført på kinesiske producerede el-biler, der bliver importeret til EU.

EU har længe mistænkt Kina for at give statsstøtte til produktionen af elbiler i Kina. Det er unfair konkurrencevilkår, mener EU.

Grønland bliver næppe ramt af straftold

- Grønland har siden 1985 stået uden for EU. Har I mærket, om Grønland eventuelt også kan blive ramt på eksporten af fiske og skaldyr til Kina?

– Overhovedet ikke. Men vi følger udviklingen meget nøje. Men indtil videre er der ingen indikationer på, at fisk og skaldyr bliver ramt af kinesisk straftold. Der er jo globalt en masse ting, der er uden for Grønlands indflydelse, fastslår Jacob Isbosethsen.

For to måneder siden genoptog de tre store østasiatiske industrinationer Kina, Japan og Sydkorea forhandlingerne om en frihandelsaftale. Mødet fandt sted i Seoul i Sydkorea. Island er det eneste europæiske land, som har en frihandelsaftale med Kina, mens Norge har haft forhandlinger i en årrække med Kina.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS