Rejsehold efterforsker sag mod Jonathan

Jyllandsposten skriver i en artikel idag, at Rigspolitiets rejsehold har overtaget efterforskningen af sagen mod Jonathan Motzfeldt, der efter en tur hos rigsadvokaten er genoptaget.

»Politiet havde i første omgang henlagt sagen uden at finde behov for at afhøre landstingsformanden. Da det endelig skete, havde to mand fra rigspolitiets rejsehold afløst Nuuks politi som efterforskere. Kvinden havde klaget til rigsadvokaten over politiets hidtidige indsats, og herfra lød beskeden om, at det måske kunne gøres bedre.

»Det var mit valg, at rigspolitiets rejsehold skulle stå for den videre efterforskning, og det er der intet odiøst i,« siger Grønlands politimester, Steen Silberg Thomsen, Nuuk.

»Det er en tilpas afgrænset opgave, og af hensyn til fulstændigheden i efterforskningen har jeg fundet det hensigtsmæssigt. Jeg syntes, det vil være rigtig fint at lade rejseholdet løse opgaven med den høje kvalitet, det er kendt for i sit arbejde. Vi kunne også godt have løst den selv, men det skader ikke at få set på sagen med friske øjne.«

Han udtaler sig ikke om sagens enkeltheder, men om godt en måned ved vi, om sagen atter falder, eller om der rejses anklage mod Motzfeldt. Det er Steen Silberg Thomsen, der i givet fald skal træffe beslutning om at rejse anklage i Grønlands til dato mest celebre politisag, som har givet fantasien frit løb i en lille hovedstad, hvor alle ved alt om alle, og bysladderen dermed har fået en ekstra dimension.

For godt en uge siden meddelte rigsadvokaten så, at han havde bedt Grønlands politimester om, at der efterforskes yderligere for at give anklagemyndigheden et helt sikkert grundlag for at træffe afgørelse i sagen.

»Der ligger fra min side ikke nogen form for stillingtagen til, om der måtte være begået noget strafbart - og i givet fald af hvem. Dette er alene et spørgsmål om at tilvejebringe et fuldstændigt beslutningsgrundlag,« understregede rigsadvokaten.«

Jyllandspostens journalist Frede Rasmussen beskriver sagen udførligt og giver et meget godt billede af Jonathans position og anseelse i det grønlandske samfund.

»At anmelde dette ikon til politiet forekommer lige så utænkeligt for de fleste, som at gå i rette med de højere magter. Heri skal man også søge grunden til, at Jonathan Motzfeldts påståede sexovergreb på en kvindelig ansat først blev anmeldt til politiet, længe efter at det skulle have fundet sted, og at sagen først for nylig kom til offentlighedens kendskab.

Motzfeldt, der var formand for det grønlandske landsting, havde bedt et par ansatte fra tingets sekretariat om at komme hjem i hans tjenestebolig ved den gamle kolonihavn for at forberede en sag. Det udviklede sig tilsyneladende med spiritus og selskabelighed, og da den kvindelig ansatte følte sig omtumlet og gik på toilettet, fulgte Motzfeldt ifølge anmeldelsen efter og tog på hende. Resten havde hun ingen erindring om, før hun kom til sig selv i en taxa, da en mandlig ansat også ifølge forklaringen forsøgte voldsomme tilnærmelser. Hun var iført et par for store mandebukser og manglede bl.a. sine trusser, da hun kom hjem. Bukserne har hun uden held forsøgt at finde ejermanden til, og trusserne er ikke leveret tilbage.

Efter nogen tid anmeldte hun sagen til politiet, men der skulle gå nogle måneder, inden sagen rigtig rullede for alvor.

Jonathan Motzfeldt er ikke en hr. Hvem som helst i Grønland. Grønlænderne elsker ham, og hans popularitet er så stor, at han ligefrem er blevet en landsfaderlig skikkelse efter sine mange år i grønlandsk politik og på trods af, at han er en særdeles sammensat personlighed - på godt og ondt.

En kort hukommelse

Jonathan Motzfeldt fortsætter som menigt medlem af Landstinget og vil også fortsat kunne varetage sin præstegerning, som han gennem de senere år har udført på vikarbasis i fritiden bl.a. for sin søster, som er præst i Sydgrønland . Nogle politikere har dog krævet, at han på stedet også skulle forlade Landstinget, mens andre har manet til besindighed og fremhævet, at han jo ikke er dømt.

Han synes imidlertid at være havnet i en vanskelig situation. Uanset om sagen falder, fordi det bevismæssige grundlag endnu engang viser sig for tyndt, eller der rejses anklage mod ham, vil snakken om begivenhederne fortsætte.

Ingen tror dog på, at grønlænderne i givet fald frakender ham al ære og respekt. I almindelighed er hukommelsen kort i det lille nordatlantiske samfund.

Jonathan Motzfeldt har en status, som en historiker har sammenlignet med en præsident Eisenhowers charme og en præsident Chiracs position. Han er efter manges mening den politiker, som har haft størst betydning for Grønlands nyere historie. Han har modtaget kongehuset og færdedes på de bonede gulve i ind- og udland, han har udført sine kirkelige hverv, og han har i flere omgange været Grønlands leder som formand for Landsstyret, og derefter nogle år været formand for Landstinget, som svarer til det danske folketing. Han har haft alle samfundets højeste poster og hverv. Han gik i spidsen, da hjemmestyret blev indført i 1979, og han er i dag formand for den grønlandsk -danske selvstyrekommission, som formentlig vil give landet større selvstændighed. Men han er også et jovialt og selskabeligt menneske med stor udstråling, som kan tale med alle og enhver. Han mestrer harmonikaen og elsker en svingom i muntert lag.

Alle beklager sagen

Jonathan Motzfeldt er på den anden side også et temperamentsfuldt menneske, som f.eks. har været berygtet for at fyre ansatte i ophidselse og genansætte dem dagen efter. Han har aldrig lagt skjul på, at et spritusmisbrug var årsagen, da han måtte sige farvel til posten som landsstyreformand efter den første periode. Hans omgivelser kan bekræfte, at den gamle last trods Minnesota-kur og adskillige år på vandvognen atter har taget overhånd, og at det også er i dette lys, den omdiskuterede sag skal ses.

Jonathan Motzfeldt fylder snart 70 år, og derfor nærmer hans lange politiske karriere sig også en naturlig afslutning. Chefredaktør Poul Krarup, Sermitsiaq, fremhæver, at ingen i Grønland er glade for sagen, da han er en af de politikere, der har haft størst betydning for Grønlands nyere historie.

Det har haft stor betydning, at Jonathan Motzfeldt altid har været velkommen alle steder. I Siumut-partiet vil han nok stå svækket, men han vil fortsat have gennemslagskraft i dets stridigheder. Han er en af den nuværende partiformand Hans Enoksens hårdeste kritikere hvad angår grønlandisering, hvor Motzfeldt selv har optrådt meget afbalanceret, mener Poul Krarup.«