Regine vandt den store forskerdyst

Onsdag aften konkurrerede fem unge forskere foran publikum i Nuuk og tv-seere i hele Grønland: Hvem af dem kunne mest overbevisende udnytte fem minutter til at fremlægge sit ph.d.-arbejde vedrørende Arktis?

Til sidst var det Regine Møller, der trak sejren hjem til Paasisavut 2024, med sin fortælling om samfundsforskning i østgrønlandske Isortoq. Dommertrioen lagde især vægt på Regines personlige passion, som de kunne mærke ud over scenekanten.

Paasisavut 2024: Forskning hitter hos folket

Arctic Hub forventer udsolgt til onsdagens store show i Nuuk, der kombinerer forskning med underholdning. Dysten mellem fem finalister skal inspirere de unge mennesker til at forske.

Tillykke med sejren, Regine. Hvordan kom du egentlig frem til, at dit forskningsarbejde skulle handle om fangerne i Isortoq?

- Det var faktisk lidt en tilfældighed. Jeg startede projektet med at finde ud af, hvordan man kunne forbedre indhandlingen af sælskind. Men efter jeg havde været i Isortoq, besluttede jeg at gøre Isortoq til centrum for projektet frem for sælskindsindhandlingen, siger Regine Møller. 

Med fangerne som udgangspunkt 

Regine Møller er selv fra Nuuk og skriver sin ph.d. på Aalborg Universitet.

- Nogle vigtige resultater handler om, hvordan Isortoq-samfundet oplever udvikling i vores land, og at fangersamfundet bliver marginaliseret. Hvis man tager udgangspunkt i deres synspunkter, så føler de sig nedprioriteret – både økonomisk og kulturelt, siger hun. 

De to typer pres kan udmærket gå hånd i hånd, understreger Regine:

- Et eksempel er, at det er vigtigt for dem at uddele fangstkød til andre, når man har fanget for eksempel narhval eller isbjørn – men det bliver et problem, når fangerne er økonomisk pressede og føler, at andre tager fra dem.

Svære politiske emner

Der er flere syn på udvikling, fremhæver Regine Møller med sin forskning, som også rører ved nogle følsomme samfundsemner. Ikke mindst at udviklingen i Grønland udfordrer små bygder og dermed også den fangerkultur, som er så vigtig for grønlandsk historie og identitet. 

Det er jo meget politiske spørgsmål. Kan det blive svært at se forskel på, hvad der er videnskab og politik?

- Jeg er ikke så bekymret. Jeg har jo valgt et afkoloniserende forskningsprojekt, der går ud på at centrere mit arbejde omkring Isortoq-kulturen og oprindelige folks viden og erfaringer, fordi de er marginaliserede i samfundet. Men det er stadig et videnskabeligt projekt, hvor jeg bruger videnskabelig metode og teorier, svarer Regine Møller.

Paasisavut 2024 var arrangeret af forskningsfællesskabet Arctic Hub, og det var anden gang, at ph.d.-dysten fandt sted. Konkurrencen vil vende tilbage i 2026, oplyser Arctic Hub.