Redegørelse: Disse bosteder er særligt udfordret

En ny redegørelse for landsplanlægning gør opmærksom på 14 bosteder med under 50 indbyggere. De er særligt udfordret af demografien.

Ifølge redegørelsen fra Naalakkersuisut er der 42 indbyggere tilbage i Siorapaluk ved Qaanaaq.
Offentliggjort

I 2016 blev en landsplanredegørelse trukket tilbage på grund af en formulering, der lagde op til debat om planlagt nedlukning af udsatte bygder. Det var politisk 'no go', og daværende formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen kunne oplyse, at der ville blive lavet en helt ny redegørelse til fremlæggelse året efter.

Her i 2023 har det nuværende Naalakkersuisut sendt en spritny 'redegørelse om landsplanlægning' i høring. Redegørelsen nævner ikke nedlukning af bosteder, men den analyserer den nuværende bosætningssituation, og peger blandt andet på en række bosteder, der på grund af befolkningens sammensætning vurderes at være særligt udfordret.

Det drejer sig om de mindste bosteder med færre end 50 indbyggere, hvor redegørelsen fremhæver følgende udfordringer:

  • I de mindste bosteder er borgernes medianalder høj i forhold til de øvrige bosteder. (En medianalder er den alder i en given gruppe, hvor der er nøjagtig lige mange indbyggere over og under den angivne medianalder. )
  • De mindste bosteder har en ekstra stor andel af ældre i forhold til de øvrige bosteder.
  • Der er i de mindste bosteder en særlig høj andel af mænd per kvinder i forhold til de øvrige bosteder

To ud af tre er mænd

I de mindste bosteder er gennemsnitsalderen nu omkring 39 år, hvilket er knap fire år højere end i hovedstaden.

- Det er ikke alarmerende, men det vil i de kommende år få betydning for, hvor aktive befolkningen kan være fysisk. Når gennemsnitsalderen er høj, er det udtryk for, at der dør flere end der fødes, og resultatet er tilbagegang i befolkningen, står der i redegørelsen.

I forhold til spørgsmålet om kønsfordelingen beskrives det, at flere end to ud af tre indbyggere i de mindste bosteder er mænd.

- Det er ikke et bæredygtig forhold mellem antallet mænd og kvinder. Derfor er de mindst bosteder på dette demografiske nøgletal særligt udfordret, står der.

Redegørelsen påpeger, at de demografiske nøgletal kan anvendes politisk, som en indikation for hvilke typer indsatser og services landets bosteder har behov for på såvel kort som lang sigt.

Ny bostedsprofiler udarbejdet

Redegørelsen rummer også et kapitel, hvor der er lavet nye såkaldte bostedsprofiler.

Bostederne er inddelt i seks forskellige kategorier og er på en række parametre målt på social sårbarhed og økonomisk sårbarhed.

Jo lavere en score jo bedre.

Som det fremgår af nedenstående tabel er der en tendens til højere score jo mindre bostederne er:

- Der er en klar koalition mellem sårbarhed og bostedstørrelse. Jo større et bosted er, jo større er sandsynligheden for, at bostedets sårbarhed er lav, og modsat kan det ses, at jo mindre et bosted er, jo større sandsynlighed er der for, at bostedets sårbarhed er høj, står der i redegørelsen.

Redegørelsen er i høring til 22. marts.

Powered by Labrador CMS