Rapport: For tidligt at erstatte dansk med engelsk

Der mangler både lærere og undervisningsmaterialer til at indføre engelsk som første fremmedsprog

Arkiv

John Rasmussen/Narsaq Foto

Walter Turnowsky

Offentliggjort mandag 11. jun 2018 05:00

Engelsk kommer ikke til at erstatte dansk lige foreløbig. Det er konklusionen på en rapport om sprog, som Naalakkersuisut har fået udarbejdet.

Annonce

Ekspertgruppens anbefalinger

Sprog skal i højere grad bruges til kommunikation, oplevelse og engagement og ses som ressource og ikke som problem. Desuden skal sprog være noget, man er i gang med at lære gennem dets brug, snarere end noget man bare kan (eller ikke kan). Dette gælder også den måde, elevernes sprogkundskaber vurderes pa.
Sprogundervisningen skal på én gang tilgodese opbygningen af elevernes kommunikationsfærdighed inden for det enkelte sprog og i de relevante genrer, og samtidig i sine metoder dels indarbejde den kompleksitet, der består i at skelne mellem modersmål, andetsprog og fremmedsprog, og dels stimulere til udnyttelse af elevernes flersprogede ressourcer.
Børnenes glæde og stolthed over grønlandsk skal styrkes med inddragelse af deres erfaringer og indsigter. Undren, nysgerrighed, oplevelse, kreativitet og leg med sproget og med udtryksmåder er vigtigere – især for de yngste – end grammatisk viden og korrekthed. Mundtligheden skal styrkes gennem kommunikation om relevante emner baseret på elevernes erfaringer og hverdag.
Elevernes beherskelse af skriftsproget og deres sproglige bevidsthed spiller en vigtig rolle for deres identitet som unge. Valg af temaer og varierede udtryksformer er centralt i grønlandskfaget. Grønlandsk populærkultur kan med fordel inddrages.
Engelsk har stigende betydning og kan på sigt indføres som 1. fremmedsprog, men dette kræver en forberedelse af lærere, metoder og materialer. En forbedret netadgang og it-baserede tilgange i engelskundervisningen og evt. enkelte andre fag vil kunne bidrage til dette. Undervisningsmaterialer på engelsk kan evt. anvendes i andre fag.
Danskkundskaber er fortsat centrale for uddannelse og beskæftigelse, og de er vigtige i forbindelse med grønlænderes kontakt med Skandinavien og det øvrige Norden. Dansk skal primært betragtes som fremmedsprog, og pædagogikken tilpasses hertil.

Det var den daværende Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Doris J. Jensen (S), der i marts 2017 nedsatte en international ekspertgruppe med det formål at få belyst den aktuelle undervisning i de tre sprog – grønlandsk, dansk og engelsk. Ekspertgruppen er nu klar med sine konklusioner og anbefalinger.

En af konklusionerne er, at der på nuværende tidspunkt ikke er basis for at indføre engelsk som første fremmedsprog, da dette vil kræve langt flere engelsklærere og udarbejdelse af nye tidssvarende læremidler, men at der med en målrettet indsats kan arbejdes derhen imod.

- Jeg er ikke overrasket over denne konklusion, da det er en naturlig forudsætning for enhver sprogindlæring, at der er faglærere til rådighed og ikke mindst lærebogsmateriale, skriver naalakkersuisoq for undervisning, Vivian Motzfeldt (S) i en pressemeddelelse.

– Derfor har Naalakkersuisut også som første målsætning i koalitionsaftalen, at der skal arbejdes henimod, at det engelske sprog bliver vores første fremmedsprog. Vi ved godt, at det ikke sker på kort tid.

En af hurdlerne er, at befolkningen ikke møder engelsk i nær samme omfang i dagligdagen som for eksempel i Island og Danmark, skriver ekspertgruppen.

- Hvis man beslutter at indføre engelsk som første fremmedsprog, er man nødt til at forberede indførelsen gennem uddannelse af langt flere engelsklærere, udarbejdelse af nye tidssvarende læremidler, som bl.a. tager højde for computer-assisted sprogindlæring (CALL), og satse såvel på at udbygge engelsklærernes sprogdidaktiske kunnen som de- res egen sprogfærdighed, hedder det i rapporten.

Vivian Motzfeldt (S) vil gøre brug af hjælp udefra, for at styrke engelsklærernes kunnen.

- Vi arbejder derfor med aftaler med engelsksprogede lande som USA og Canada om udveksling af engelsksprogede lærere til Grønland, hvor de både kan indgå i undervisningen af kommende sproglærere, på GUX samt i kommunerne. De skal være med til at løfte de unges kompetencer, så de på sigt kan blive så fortrolige med det engelske sprog, at flere kommende lærerstuderende vil vælge engelsk som linjefag, lyder det fra naalakkersuisoq for uddannelse.

politik samfund indland