Rapport: Ældres helbred kortlagt i Grønland

Rapporten ”Ældre menneskers liv og helbred i Grønland” giver det hidtil mest omfattende overblik over livssituationen for ældre mennesker i Grønland. Rapporten er fra forsknings- og udviklingsprojektet Arktisk Aldring, og er udarbejdet af forskere fra tre samarbejdsinstitutioner.

- Kombinationen af kvalitative og kvantitative undersøgelser i projektet giver en unik indsigt i ældre menneskers liv og helbred på flere niveauer. Rapportens resultater kan bruges af både politikere og praktikere på ældreområdet og mere generelt i befolkningen, lyder det fra projektleder og lektor Tenna Jensen fra Københavns Universitet og tilknyttet forsker ved Ilisimatusarfik, i en pressemeddelelse.

Flere emner berørt

Rapporten bygger på fem undersøgelser vedrørende ældres livsvilkår og helbred, senest befolkningsundersøgelsen fra 2018, samt feltarbejde i alle kommunerne. Datagrundlaget for det kvantitative materiale udgøres af 229 mænd og 244 kvinder, mens over 3.000 ældre fra alderen 55 og op har deltaget i undersøgelserne over tid.

Boligforhold, kost, fysisk aktivitet, psykisk og fysisk helbred og frivillighed er nogle af de emner, som rapporten har fokus på.

Særskilt er demens nævnt som en af de faktorer som pårørende og fagpersonale, der arbejder med ældre bør have mere kendskab til. I forbindelse med demensredegørelsen fra 2012 blev 254 personer identificeret med demens, tallet skønnes dog til at være højere, da der mangles viden indenfor sygdommen demens.

Opmærksomhedspunkter

I stedet for en konklusion har ”Ældre menneskers liv og helbred i Grønland” en afsluttende del med opmærksomhedspunkter, med i alt 13 punkter.

1. Samarbejde på tværs af sektorer og fag, for at ældre mennesker og deres pårørende oplever sammenhæng i sags- og sygdomsforløb.
2. Inddragelse af ældre mennesker, personale og pårørende i aktivitets- og udviklingstiltag for at undersøge, hvad der er af behov, ønsker og muligheder hos de forskellige aktører.
3. Bedre informationsniveau i forhold til uddannelse af medarbejdere og oplysning til borgere.
4. Fokus på ildsjæle, så de menneskelige ressourcer i lokalområdet bliver udnyttet optimalt.
5. Fokus på ledelseskompetencer og lederstøtte i forhold til medarbejdere og udvikling på ældreområdet.
6. Boformer og hjemmehjælp er et vigtigt element i hjælpen og plejen af ældre mennesker.
7. Demens er et emne, som man i fremtiden bør forholde sig mere til. Der mangles viden blandt personale og pårørende.
8. Kost på institutioner skal i fokus, da det er afgørende for ældre menneskers kulturelle identitet og livskvalitet.
9. Konkretisering af kulturel identitet, ældres ressourcer, og hvordan de bruges i lokalsamfundet mangler i nuværende politikker og visioner.
10. En del ældre føler sig ensomme, og forekomsten af ensomme ældre er dobbelt så stor i bygder som i byer.
11. Ulighed rammer ældre mennesker på forskellige vis. Ældre kvinder har større risiko for at opleve svækkelse, funktionsnedsættelser og dårlig fysisk og psykisk helbred.
12. Næsten halvdelen af de ældre (48%) er fysisk begrænsede i deres daglige aktiviteter.
13. Forekomsten af kronisk sygdom og gener stiger med alderen.

- En stor del af Grønlands ældrebefolkning lider af flere sygdomme og er begrænsede i deres daglige i aktiviteter. Desuden er mange af dem ensomme. Det er vi nødt til at være mere opmærksomme på i
Sundhedsvæsnet og kommunerne, fremhæver medforfatter professor Peter Bjerregaard fra Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.