Rampelys på vigtig konvention: »Vi HAR særlige rettigheder«

Det lyder måske kedeligt, men er det absolut ikke.

ILO-konvention nr. 169 fastlægger særlige rettigheder til oprindelige folk, og Danmark har tilsluttet sig den interessante konvention – som 1 ud af kun 23 lande i hele verden.

Men gælder konventionen så også for de 15.000-20.000 grønlændere i Danmark?

Det spørgsmål er - så vidt vides - aldrig før blevet stillet direkte til den danske regering. Og den danske regering har – så vidt vides – aldrig før svaret på det.

Ikke før nu:

- Da Kongeriget Danmark har ratificeret ILO-konvention nr. 169 af vedrørende oprindelige folk og stammefolk, følger det som udgangspunkt heraf, at konventionen er folkeretligt bindende for Kongeriget Danmark for hele dets territorium, svarer udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Det store spørgsmål er hermed, hvilke konsekvenser kan det få, at konventionen gælder for grønlændere i Danmark? Det ser vi nærmere på i denne artikel, men lad os først få Aajas reaktion på Lars Løkke Rasmussens svar:

- Jeg er glad for at ministeren først og fremmest anerkender, at konventionen er bindende for hele kongeriget, herunder også Danmark. Selvom ministeren tager juridiske forbehold, er jeg ikke i tvivl om, at grønlændere i Danmark, der identificerer sig som et oprindeligt folk, er omfattet af den særlige beskyttelse, som konventionen tilbyder, svarer Aaja Chemnitz.

Retfærdigt billede

Danmark ratificerede ILO-konventionen i 1996, seks år efter at Norge (som det første land i verden) underskrev den. ILO er FN's faglige organ og konventionen vedrører vigtige dele af oprindelige folks liv, eksempelvis retten til tosproget uddannelse, ejendomsrettigheder, retten til at blive hørt og deltage i beslutningsprocesser, selvidentifikation og beskyttelse af kulturelle værdier.

Ifølge konventionen skal regeringen anerkende oprindelige folks ret til at etablere egne uddannelsesinstitutioner og faciliteter, det kan være skoler og børnehaver. Og børn skal lære at læse og skrive på deres eget oprindelige sprog. Samtidig skal staten sikre, at danskundervisningen er i top:

- Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed for at kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog, fremgår det af artikel 28.

Ved at ratificere konventionen forpligter Danmark sig også til at arbejde ihærdigt på, at fjerne fordomme og racisme. Alle grupper i samfundet skal belæres om at møde grønlændere fordomsfrit, og magthaverne skal eksplicit sikre, at historiebøger og lærerbøger giver et »retfærdigt og korrekt indtryk af disse folks samfund og kultur«.

Sarte sjæle

En af de politikere, som har beskæftiget sig mest intenst med ILO-konventionen er Naleraqs formand, Pele Broberg. Overfor AG peger han på, at der snarest muligt skal etableres et Inuit-register, så det kan blive officielt, hvem der er en del af det oprindelige folk og dermed kan få gavn af disse rettigheder.

- I dag er der jo ingen beviser for, at du er Inuit. Så det skal registreres. Men det har man desværre endnu ikke sørget for at få gjort, fordi vi i Grønland har politikere, som er bange for at støde de mulige sarte sjæle, siger Pele Broberg med henvisning til danske tilflyttere.

I ILO-konventionen er identificering allerede nævnt i artikel 2:

- Identificering af sig selv som tilhørende et oprindeligt folk eller en stamme skal betragtes som et grundlæggende kriterium for fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse på, står der.

- Folk kan vel på et individuelt plan identificere sig som Inuit, hvis de er født af grønlandske forældre. Det er måske ikke nødvendigt med et register?

- Det er en misforståelse, når nogen siger, at selvidentificering er nok. Vi skal have etableret et register, svarer Pele Broberg og henviser til konventionens indledende bestemmelser.

Systematisk indsats

I Lars Løkke Rasmussens svar til Aaja Chemnitz kommer udenrigsministeren også ind på spørgsmålet om Inuit eller ej. Han oplyser nemlig, at:

- I forbindelse med ratificeringen afgav den danske regering en erklæring, hvoraf det fremgår, at der i Danmark kun findes et oprindeligt folk i konvention nr. 169's betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit, skriver han.

Aaja Chemnitz er i første omgang ikke så optaget af afgrænsningen, men mere optaget af de fordele konventionen åbner op for.

- Det er vigtigt, at oprindelig folks sprog og kultur beskyttes og bevares, hvor end de befinder sig i verden. Den særlige beskyttelse, konventionen tilbyder, skal ikke ses som et enten eller, men både og. Vi er både beskyttet af de universale menneskerettigheder og har en særlig beskyttelse i form af ILO-konventionen. Det forpligter staten til at afbøde sproglige og kulturelle udfordringer i mødet med de danske myndigheder, forklarer hun.

I de første linjer af sit folketingssvar, skriver Lars Løkke som nævnt, at »konventionen er folkeretligt bindende for Kongeriget Danmark for hele dets territorium«. Afslutningen på hans svar er dog mere tåget.

Heri angives, at den »mulige betydning af ILO-konvention for så vidt angår grønlændere, der er bosiddende uden for Grønland, beror på en konkret vurdering af konventionens rækkevidde og af de enkelte bestemmelser i konventionen«.

AG har derfor stillet dette spørgsmål til Aaja Chemnitz:

- Konventionen er ældre dato, så hvad mener du om, at den danske stat ikke har en mere fastlagt holdning til, hvordan konventionen skal fortolkes og efterleves i Danmark?

- Staten bør tage aktivt stilling til den særlige beskyttelse grønlændere i Danmark nyder. Derfor vil jeg gå til ministeren med et krav om at staten etablerer en koordineret og systematisk indsats for at beskytte det grønlandske folks rettigheder og inddrager grønlændere i beslutninger der vedrører os, svarer hun.