inuit-samarbejde
Qaqortoq skal danne ramme for ICC-uranmøde
ICC's internationale bestyrelse har netop annonceret tre topmøder, hvoraf et om uddannelse skal holdes i Grønland. Der skal også holdes et international uranmøde i Qaqortoq
ICC’s bestyrelse mødtes i sidste uge i den canadiske hovedstad Ottawa for at diskutere de initiativer organisationen forventer at gennemføre de næste fire år.
Hjalmar Dahl, der er ICC-præsident for Grønland fortæller, at der blev planlagt tre ICC-topmøder på mødet.
Uddannelse på dagsordenen i 2017
Et topmøde om fisk og hvaler i Arktis, som skal være i Canada til november i år, et topmøde om økonomisk udvikling, som planlægges afholdt i Alaska i februar 2017, og endelig et topmøde om uddannelse for inuit, som planlægges afholdt i Grønland i efteråret 2017.
Det næste bestyrelsesmøde afholdes i Grønland i sidste uge af august 2016 i Qaqortoq.
Læs: Kuupik kommisær i ny ICC-kommission
Qaqortoq skal samle til uranmøde
Her bliver der samtidig et fokus på udnyttelse af uran i inuit-områder, besluttede bestyrelsen i den internationale inuit-forening.
På mødet fortalte præsidenten for ICC Canada, Duane Smith, også at han træder tilbage efter 17 års arbejde for ICC.
Snart valg
Smith er blevet valgt som afløser for Nellie Cournoyea som formand og CEO af den regionale Inuvialuit Regional Corporation. ICC Canada er i færd med at planlægge valg for at finde hans afløser.
Læs: ICC har en byttehandel til EU