En frivilligforening står bag en ny cykel- og skatepark i Qaqortoq. Formanden håber, at det kan forebygge mistrivsel og skabe glæde blandt byens børn og unge.
Skate- og cykelparken skal bygges op ad den eksisterende fodboldbane ved Tasersuaq i Qaqortoq.
Senere håber Søren Mortensen, at der kan bygges blandt andet et klatretårn og en basketballbane. -
Hvis vi kan flytte alle ramperne, kan banen også bruges som ishockeybane om vinteren, siger han.Privatfoto
Som barn og ung fandt Søren Mortensen altid ro og fællesskab
i at stå på skateboard. Det blev et frirum, hvor han kunne slippe for
hverdagens bekymringer, og som voksen har han fortsat hobbyen. Efter at være
flyttet til Qaqortoq for nogle år siden, blev det dog svært at vedligeholde
skateboardingen på byens smalle veje, som deles
af biler, gående, cyklister og dem på løbehjul eller skateboard.
Søren Mortensen begyndte derfor at opsøge andre, der stod på
skateboard, og de dannede en Messenger-gruppe for at lave aftaler om at skate
sammen og finde steder at gøre det. Det er nu præcis et år siden, og det, der
bare skulle være en Messenger-gruppe, er i mellemtiden blevet til foreningen Qaqortoq South Park med
bestyrelsesmedlemmer, vedtægter og store planer.
Som barn og ung fandt Søren Mortensen altid ro og fællesskab
i at stå på skateboard. Det blev et frirum, hvor han kunne slippe for
hverdagens bekymringer, og som voksen har han fortsat hobbyen. Efter at være
flyttet til Qaqortoq for nogle år siden, blev det dog svært at vedligeholde
skateboardingen på byens smalle veje, som deles
af biler, gående, cyklister og dem på løbehjul eller skateboard.
Annonce
Søren Mortensen begyndte derfor at opsøge andre, der stod på
skateboard, og de dannede en Messenger-gruppe for at lave aftaler om at skate
sammen og finde steder at gøre det. Det er nu præcis et år siden, og det, der
bare skulle være en Messenger-gruppe, er i mellemtiden blevet til foreningen Qaqortoq South Park med
bestyrelsesmedlemmer, vedtægter og store planer.
DE STÅR BAG QAQORTOQ SOUTH PARK
Skateparken er udelukkende finansieret af
sponsorater fra Hotel Qaqortoq, Sermeq
helicopters, Masanti A/S, Inuplan A/S, Stark,
Per Holm Sydel.
Støtte i arbejskraft og materiel kommer fra
HK transport, 60 grader nord, Permagreen og
Materialegården i Qaqortoq.
- Det startede bare for sjov, og det skulle bare
være en skateklub, men vi fandt hurtigt ud af, at det var svært at køre på
board i Qaqortoq. Der skal være et sted, hvor man kan udøve sin sport, siger Søren Mortensen.
- Så kom ideen bare for sjov, og vi tænkte, hvor langt kan vi mon komme med den.
Første spadestik tages
Idéen, der opstod sidste
år, var at bygge en skate- og cykelpark
i Qaqortoq, hvor der kan være plads til alle, der vil stå på løbehjul,
rulleskøjter, cykel eller andet. Det første spadestik til parken South Park bliver taget i morgen,
lørdag den 10. august, hvor gravearbejdet begynder.
- Til sidst var vi en gruppe på otte, som brændte
for at skabe og etablere noget. Vi endte med at blive en byudviklingsgruppe i
stedet for en skatergruppe, griner
Søren Mortensen.
Målet er at gøre Qaqortoq til en mere attraktiv by.
- Der er mange, der flytter til Nuuk herfra, men
hvis vi selv kan skabe noget attraktivt hernede for befolkningen, så vil der
også komme flere hertil. Folk savner noget hernede, og vi har fået meget
feedback på parken, som støtter op omkring det.
- Udemiljø bliver mere og mere vigtigt, når
mennesker bliver mere og mere draget af en computerskærm. Det med at komme ud
er sindssygt vigtigt for ens mentale helbred, og det er også derfor, at jeg
prøver at etablere det her.
Når South Park står færdig, har foreningsgruppen planer om
at udvikle sportsdage, og Søren Mortensen, der har skatet i omkring 15 år, vil
gerne lære fra sig.
- Vi har også
planer om at holde grønlandsmesterskab i skate og få folk til at komme til Qaqortoq for at deltage, siger han.
Kører på frivilligt
arbejde
Tidsplanen siger, at det
første spadestik tages på lørdag med udgravning, og i midten af oktober håber
Søren Mortensen på at have støbt hele dækket til skateparken. Til foråret er
planen, at der skal bygges ramper. Hele projektet er baseret på frivillig arbejdskraft.
- Byggeriet er
sponsorbetinget, så det handler også om, hvornår de forskellige virksomheder
har tid til at arbejde på parken, siger Søren Mortensen, der er uddannet
bygningskonstruktør.
Det er også ham, der, i
samarbejde med resten af foreningen, har tegnet og designet skateparken.
- Der har været
meget arbejde det seneste år. Vi skulle holde generalforsamling, udarbejde
vedtægter, oprette bankkonto, skaffe sponsorater, skrive ansøgninger, lave
tegninger og skitser, få arealtildeling, byggetilladelser, gravetilladelse og
støbetilladelse. Der er rigtig meget, og så er der selve det med at holde gang
i foreningen, siger Søren Mortensen.
Håber at hjælpe andre
Han håber at kunne skabe et lignende miljø for Qaqortoqs
børn og unge, som det der hjalp ham i hans egen barndom.
- Jeg brugte det
selv som barn, efter at mine forældre blev skilt. Jeg føler, at det har reddet
meget for mig. Jeg fik meget mere selvtillid, og jeg blev også grønlandsmester
i snowboard.
- Skateboard
blev en del af min identitet, og gav mig noget i stedet for at være i en
identitetskrise, hvor man føler sig alene og fortvivlet. Det kan føles ensomt.
Derfor håber Søren
Mortensen, at den nye skatepark kan mindske mistrivsel blandt børn og unge.
- Det ville
være fantastisk, især når der er mange børn, som står i en svær situation og
kunne få gavn af at komme ud og være aktive.
- Måske kan det
også forebygge noget. Når man selv har været igennem noget svært, vil man gerne
undgå, at andre skal opleve det samme. Jeg vil gerne forebygge og skabe noget
glæde.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.