QAK: Nu er rammerne sat for at skabe udvikling i fiskeriet

Fiskeriorganisationen Qalerualinniat Aalisagarniallu Kattuffiat (QAK) er tilfredse med Inatsisartuts vedtagelse af den nye fiskerilov:

– Endelig er der kommet en ny fiskerilov, og den har været undervejs gennem flere år og nu er den færdig, er det umiddelbare reaktion fra QAK’s formand Henrik Sandgreen.

QAK’s medlemmer består af rejefiskere i det kystnære fiskeri, jollefiskere og fiskere med større fartøjer, der fisker hellefisk, krabber, torsk og rejer, som er spredt ud langs vestkysten, og har indtil videre ikke medlemmer fra Østgrønland.

QAK’s interesse er at få skabt klare rammer som sikrer investeringer, forvaltning af fiskeriressourcer og bæredygtighed i fiskeriet, hvor der indføres individuelle omsættelige kvoteandele (IOK-system).

– Som fiskeriorganisation er et selvbærende fiskeri vores mål, og vi er rigtige glade for indførslen af IOK-systemet i fiskeriet af hellefisk, og med ejerskab i kvoteandele, som kan bruges som sikkerhedsstillelser i forhold til investorer. 

-Loven skaber også klare rammer for banker, der vil investere i fiskeriet. Loven fastslår også hensigten om bæredygtighed i fiskeriet og økonomisk selvbårenhed med forvaltningsplaner af fiskeriressourcer, hvor aktører i fiskeriet har medbestemmelse, der skal sætte langsigtede planer for udnyttelsen af fiskearter, siger Henrik Sandgreen.

Behov for flådefornyelse i rejefiskeriet

QAK’s medlemmer af fiskere i indenskærs fiskeri af rejer har behov for modernisering og effektivisering for at sikre bæredygtighed og konkurrenceevne, står der i QAK’s høringssvar til fiskeriloven.

I den nye fiskerilov er det nu muligt for rejefiskere i det kystnære fiskeri at producere fangsten ombord med en landingspligt på 30 procent inden for 5 år.

– De fiskefartøjer der er i det kystnære fiskeri er efterhånden forældede, og har brug for modernisering, men de har ud fra deres nuværende omsætning fra fiskeriet ikke råd til fornyelse. 

-Nu er der kommet nye rammer, som gør det muligt for fiskere at have produktion ombord på fartøjer eller trawlere. Det giver en større indtjening i eksport, som vi allerede kan se i forhold til rejefiskeriet i det havgående fiskeri og deres eksportindtægter, og det giver det kystnære rejefiskere en øget selvbestemmelse, siger formanden.

Grønlandsbanken har efter vedtagelsen af fiskeriloven været ude at sige, at de er klar til at investere i fiskeriet, mens Sisa pension først vil have afklaring om sikkerhed i investeringer i fiskeriet, med en kvoteandelsperiode på 10 år i fiskeriet på rejer og hellefisk, og 5 år på krabbefiskeriet.

– Nu er det op til investorer at vurdere, om de vil investere i fiskeriet, ud fra den ramme, som der er sat i loven, siger Henrik Sandgreen.

75 procents reglen

Fiskeriloven har et krav om minimumsfiskeri på 75 procent af årskvoten, som QAK er stærkt utilfredse med, og som de har krævet fuldstændig fjernet i deres høringssvar.

– Den skader fiskerens frihed i fiskeriet, for der kan være forskellige årsager til, at det ikke er muligt at fiske kvoten. Nu er der i loven et krav om, at 75 procents af årskvoten skal fiskes inden for 3 år, ellers er der risiko for at få frataget kvoten, siger formanden, og det krav medfølger en del bureaukrati for de enkelte fiskere, der skal forklare grunden til manglende fiskeri af årskvoten.

– Lad os tage krabbefiskeriet som et eksempel. Det bliver stadig sværere at fange krabber og dermed nå kvoten. Fiskere skal nu bruge ressourcer på at dokumentere og forklare, hvorfor det var umuligt at fiske årskvoten, siger Henrik Sandgreen.