Qaasuitsoq sætter pludselig spørgsmålstegn ved MIO-kritik

OPFØLGNING: Børnetalsmanden: Qaasuitusoq er ikke glade for kritik

Midt i tilblivelsen af en ny strategi for fokus på børns vilkår i Qaasuitsup Kommunia, som skal iværksættes i samarbejde med MIO og børnetalsmanden, er der kommet en kæp i hjulet.

Efter danske medier har bragt fokus på historien om et bekymringsbrev i september med børnetalsmand Aviâja Egede Lynge som afsender, er Nordkommunen i dag begyndt at betvivle vægten af hendes kritik fra dengang.

'Utroværdig rapport'
Bekymringsbrevet, der blev skrevet efter MIO's rejse i Nordgrønland, kalder man i dag i øvrigt - både i danske medier og i Qaasuitsup Kommunia - for 'en rapport'.

Læs: Anklage: Qaasuitsup Kommunia svigter børns rettigheder

- Der er efter rapportens fremkomst blevet foretaget et grundigt arbejde for at kunne identificere det voldsomt store misbrug af børn. Undersøgelserne er foretaget fra socialkontorernes side, men at der generelt skulle være tale om massivt misbrug af børn i Nordgrønland har det ikke været muligt for kommunen at få verificeret, skriver Hans Eriksen, der er kommunens administrerende direktør, onsdag aften.

Ny strategi efter MIO-brev
Tidligere i sensommeren i år har kommunen ellers på grund af selvsamme brev fra børnetalsmanden erkendt alvoren af situationen, holdt dialogmøder, og det er delvist også derfor, at man til næste år vil løfte denne opgave med en særlig fokusstrategi på bedring af børns vilkår.

Læs: Qaasuitsup Kommunia tager alligevel børnetalsmandens kritik til sig

Men i dag efter hvad kommunaldirektøren kalder et 'sobert og konstruktivt møde' med Departementet for Familie, har piben pludselig fået en anden lyd.

Man ser nu ikke længere Aviâja Egede Lynges bekymringsbrev som troværdigt.

- Kommunen tager stærkt afstand fra rapporten og finder den ikke egnet som kompetent arbejdsredskab fremadrettet, da den alene bygger på en bred generaliserende konklusion uden fagligt eller sagligt indhold, skriver Hans Eriksen.

Brev er ikke valideret
Han kritiserer MIO's metode med samtaler med børn og betvivler, at organisationen har talt med så mange, som de har givet udtryk for - 1.300 børn på 13 dage.

MIO's børnetalsmand, Aviâja Egede Lynge, svarer som genmæle til Nordkommunens kritik, at MIO aldrig har påstået at have interviewet 1.300 børn, og at det aldrig var planen, at hendes rundrejse skulle resultere i et bekymringsbrev til kommunen.

Hun siger, at bekymringsbrevet, som kommunen har fået tilsendt i en mere udførlig version end pressen, heller ikke er resultatet af en akademisk redegørelse blot observationer fra MIO og andre i byer og bygder, og at brevets indhold ikke er gennemgået med fokus på at finde fejl eller teste udsagn.

OPFØLGNING: Børnetalsmanden: Qaasuitusoq er ikke glade for kritik

Følg hele Sermitsiaq.AG's forløb om børnetalsmandens kritik her