Qaanaaq: Dagtilbudspersonale lærer om forebyggelse og risikosignaler ved omsorgssvigt

I alt ti medarbejdere fra vuggestuer, børnehave samt dagplejere har fået mulighed for at tage et kursus omkring forebyggelse, håndtering og risikosignaler ved omsorgssvigt af børn.

Deltagerne på kursus i Qaanaaq. 6 deltagere fra børnehaven, 2 dagplejere, 1 støtteperson fra 1. klasse fra skolen Avanersuup Atuarfia og 1 fra Savissivik, som er timelærer og medicinpasser.
Offentliggjort

Dagtilbudspersonalet i Qaanaaq, har netop afsluttet et kursus, som personalet har efterspurgt.

Nemlig opkvalificering og mere viden omkring opsporing, forebyggelse, håndtering samt læring omkring risikosignaler ved omsorgssvigt af børn.

Det skriver socialstyrelsen på sin hjemmeside.

- Det er rart, at vi blev lyttet til, angående hvad vi har ønsket os til kurset. Og det er dejligt, at få dækket vores behov, siger en deltager til evalueringen af kurset, der er blevet holdt igennem i alt en uge af socialstyrelsen.

Flere redskaber åbnes

Under opkvalificeringskurset, hvor pædagoger, medarbejdere, rengøringsmedarbejdere og ledere deltog til, fik deltagerne mulighed for at udvide deres viden omkring opsporing af børn, der oplever mistrivsel, og hvordan sagerne kan håndteres.

Kurset består af fire elementer:

  • Opsporingsmodel
  • Forældresamarbejde
  • Læringsmiljø
  • Faglige ledelse

- Deltagerne på kurset repræsenterer forskellige personalegrupper. Det er nødvendigt for at alle i dagtilbuddet samt dagplejere får de nødvendige værktøjer til at opspore børns trivsel, skriver socialstyrelsen på sin hjemmeside.

Powered by Labrador CMS