Donald Trumps udmeldinger gør i øjeblikket flere borgere bekymret og
utrygge.
- Det er vigtigt at forholde kroppen i ro i disse tider. Tag dybe
indåndinger og ”stay grounded”, råder psykolog Niina Isaksen.
Donald Trumps udmeldinger gør i øjeblikket flere borgere bekymret og
utrygge.
- Det er vigtigt at forholde kroppen i ro i disse tider. Tag dybe
indåndinger og ”stay grounded”, råder psykolog Niina Isaksen.
UNICEF'S GODE RÅD TIL DEN SVÆRE SNAK
Som forældre og omsorgspersoner kan det være svært at vide,
hvordan man bedst tager snakken om krig og konflikt. For hvordan fortæller man
om det, der foregår – men på en måde, der ikke skaber mere utryghed hos barnet?
Her er et udpluk af ni gode råd fra Unicef Danmark.
· Skån
dit barn, så længe du kan
Børn bør først høre om krig, terror, katastrofer, fattigdom
og sult, når det er uundgåeligt at skærme dem for det, hvilket typisk er, når
de begynder at gå i skole.
· Vær
obs på tv, radio og de sociale medier
Nyhedsudsendelserne kører døgnet rundt, og de sociale medier
er en evig kilde til historierne om, hvad der sker ude i den store verden.
Voldsomme nyheder skræmmer og påvirker børn. De forstår ikke helt, hvad det er,
de ser – og det kan få fantasien til at løbe løbsk.
· Forklar
dit barn, at børnene får hjælp
Fortæl om den hjælp, som nødhjælpsorganisationer giver børn,
der lever i det eller de lande, hvor konflikten foregår. Lad barnet vide, at
der findes mennesker, som kæmper for at ende urolighederne og beskytte børnene.
Kilde: unicef.dk
Hun har selv bemærket folks forskellige reaktioner om Trumps ytringer om at
købe Grønland.
Flere borgere har ytret sig på de sociale medier om frygt og skrevet om
urealistiske scenarier.
- Frygt skaber frygt. Når vi signalerer uro til hinanden, kan det eskalere
og skabe en spiral af bekymring. Vi er følende væsener og kan påvirke hinanden
i høj grad. Derfor kan vi i stedet bevidst beslutte, ikke at ”fodre” vores sind
med frygt og sende hinanden ro til os selv og andre, siger Niina Isaksen.
Tre reaktioner
Men hvad sker der i sindet, når vi er bange?
Psykologen forklarer at når vi er bange eller er chokeret så bliver
amygdala, vores hjernes ’alarm’, aktiveret.
- Amygdala sørger for at vi overlever og den indeholder overordnet tre
reaktioner: Kæmp, flygt eller frys, siger hun og uddyber, at responsen »kæmp«
er, når vi går i selvforsvar og kæmper tilbage. Vi får lyst til at svare
tilbage: Hvor vover I at gør sådan noget? Vi bliver tit vrede i den situation,
fortæller Niina Isaksen.
- Flygt-responsen er, at man får lyst til at forlade situationen eller i
dette tilfælde forlade landet, fordi det er for skræmmende. Den sidste er frys-responsen,
hvor kroppen hverken kan flygte eller kæmpe, siger hun.
Når disse responser bliver aktiveret, er det ofte svært at tænke rationelt
og logisk.
- Alarmresponsens vigtigste arbejde bliver overlevelse og amygdala
kan ikke se hvad vi frygter, om det er en isbjørn, der kommer eller om det er
en status vi lige har læst i facebook, fortæller Niina Isaksen.
Forbliv rolig
For at undgå at
blive stresset og blive ude af stand til at tænke klart, bør vi derfor først
trække vejret dybt og derefter forblive rolige.
-Når vi trækker vejret dybt ned i maven, sender vi et signal til kroppen
om, at der ikke er fare på færde. Det hjælper hjernen med at slappe af, så vi
bedre kan håndtere situationen, siger Niina Isaksen.
Når man faktisk er i choktilstand eller er meget bekymret, kan man fortælle
sig selv at man er i nuet, og man skal helst undgå at overtænke.
- Fortæl dig selv, at du er her og nu. Mind dig selv om, at Trump ikke er
på vej for at købe os. Det kan hjælpe med at reducere bekymringen. Der en hel
skare af top-polikere, uanset politisk baggrund, der i landet udelukkende
arbejder sammen om den her problematik, siger hun.
Donald Trumps udmeldinger florerer meget hurtigt og i store omfang på
Tiktok og de andre sociale medier, som rigtig mange unge benytter sig af.
Psykologen har også gode råd til, hvordan man kan på den bedste måde snakke
med børnene om det. For det første er det vigtigt som forælder at forblive
rolig, og hvis man selv er meget bekymret eller har negative tanker er det
vigtigt at ’grounde’ sig selv først.
- Hvis vi ikke er rolige, kan vi meget nemt påvirke vores barn. Dette giver
os en god mulighed for os som forældre at snakke om, hvad der sker i den
internationale verden, siger hun.
Og det er vigtigt, at man som forældre skal lade være med at overvurdere
situationen.
- Forklar situationen uden at over- eller undervurdere den. Stil åbne
spørgsmål som: "Hvad tænker du om det her?" eller "Har du nogle spørgsmål?".
Hvis der er noget, du ikke ved, så sig: "Lad os finde ud af det
sammen." Det skaber en åben dialog med plads til muligheder og
bekymringer, dog uden at vække unødig frygt, siger hun.
På den måde vil der starte en kommunikation mellem et voksen og et barn og
psykologen råder til hvad for nogle spørgsmål vi kan stille vores børn:
”Har du nogle spørgsmål? Hvad mener du om det? Hvilke tanker har du?”
- Og
det er en rigtig god ting at være ærlig. Hvis der er et spørgsmål man ikke kan
svare på, kan man sige til barnet: Jeg ved det det faktisk ikke selv, skal vi
undersøge det sammen? På den måde skaber man en diskussion i familien uden at
påvirke med frygt, siger hun.
Tryghed
Psykologen forklarer at det er videnskabeligt bevist at folk fra barnsben
kan føle og sanse andres reaktioner.
- Jeg har selv bemærket, især i de danske medier, at der kommer tit nogle
dramatiske udmeldinger. Derfor er det vigtigt at forblive meget rolig og være
nede på jorden og ikke blive påvirket af det, siger Niina Isaksen og uddyber:
-Når
vi står sammen og signalerer ro, kan det give en følelse af tryghed for alle,
uanset ståsted. Vi har set det før, når politikere og samfund står samlet. Det
er noget, vi kan bygge videre på, siger hun.
Hvis vi kan som
folk kan skabe denne her tryghed sammen kan vi opnå en stor styrke, mener Niina
Isaksen.
