Professor: Problematisk test-praksis

Social- og Boligstyrelsen i Danmark har for nylig indgået kontrakt med Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet om en forundersøgelse, der skal danne grundlag for hvilke psykologiske test, der kan kultur- og sprogtilpasses grønlandsk i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i Danmark.

Ved Videnscenter for Psykotraumatologi er Ask Elklit professor, og han fortæller, at forundersøgelsen dels skal synliggøre hvilke test, som anvendes i dag, og hvilke, som ville være egnede til en oversættelse og kulturtilpasning til grønlandsk. Derudover skal forundersøgelsen pege på, hvordan processen for oversættelse, kulturtilpasning, kvalitetssikring og validering kan se ud, og hvor lang tid det vil tage.

Bekymring og forbehold

Centret har allerede kortlagt dansk testpraksis og udvalgt de test, der anvendes – hvilket drejer sig om over 40 forskellige test.

– Vi har nu fundet ud af, hvad danske børnesagkyndige psykologer anvender af test til vurdering af forældrekompetenceundersøgelser. Ud fra dette er vi i gang med at gennemgå og vurdere testene – der fordeler sig på kognitive test, personlighedstest og standardiserede samspilsobservationer. På baggrund af dette arbejde, skal vi udvælge nogle test-pakker, der så skal standardiseres og valideres i en grønlandsk kontekst i samarbejde med psykologer i Grønland, siger Ask Elklit.

Udover disse løsningspakker så vil centret også komme med deres bekymringer og forbehold. For dem har der allerede vist sig mange af. For eksempel er mange af de test, der benyttes af psykologer til både at vurdere danske og grønlandske forældre i dag, ikke engang valideret i en dansk kontekst.

– Vi har udarbejdet en liste med 33 test, og vi er klar over, at der er en lang række problemer med dem, for hovedparten er faktisk ikke engang valideret i en dansk kontekst. Så det er ikke en nem opgave at udvælge de test, der eventuelt ville kunne være brugbare i Grønland.

Kritik af praksis

Ask Elklit forsikrer, at centret som en del af forundersøgelsen godt må komme med kritik af de nuværende metoder og praksis, og han fortæller, at de på nuværende tidspunkt er noget forundrede over, de mange forskellige test, der bliver brugt og kvaliteten af disse test.

– Nogle gange synes vi faktisk ikke, at de pågældende test er relevante, så der ligger også en potentiel kritik af, hvad danske psykologer praktiserer over for danske forældre, og vi overvejer om vi måske skulle tage det op som en separat problematik, da det jo ikke er en del af vores opgave.

Kognitive evner vægtes højt

Forskergruppen har under gennemgangen af testene også været forundrede over, at forældres kognitive egenskaber tillægges relativ stor vægt.

– Man bør jo benytte test, der er effektive i forhold til at sige noget om forældrekompetencen. Og den store vægt på det kognitive, mener jeg, er noget man kan diskutere. For man kan godt være gode forældre, selvom man er kognitivt udfordret. I så fald skal man måske have mere støtte, instruktion og hjælp til forældrerollen.

Ingen kontrol med kulturelle bias

Derudover peger Ask Elklit og kollegerne på videnscentret på, at der ikke i dag er kontrol med mulige kulturelle bias i psykologers brug af test.

”Der er imidlertid ingen kontrol med mulige kulturelle bias i brugen af testene. Disse biases kan være indbygget i selve testen og de kan være til stede som blinde pletter i psykologens arbejde: hun har fx ikke gjort sig nogle tanker om den grønlandske forældres kulturelle baggrund eller hun har muligvis fordomme pga. tidligere erfaringer med andre grønlandske klienter eller på baggrund af noget, hun har hørt om den pågældende.”, står der blandt andet i det oplæg, som Videnscenter for Psykotraumatologi fremsendte til Social- og Boligstyrelsen i maj 2024 forud for indgåelse af kontrakten. Heri står der også, at det blandt forskere er almindeligt anerkendt, at der er udtalte kulturelle bias ved brug af test i befolkninger, hvor testen ikke er standardiseret:

”Man taler om testens gyldighedsområde. Det vil i praksis sige, at en test er udviklet, undersøgt og afprøvet i en bestemt population. Når man vil anvende testen i en ny population, kan resultaterne være pålidelige og gyldige, hvis den nye population ligner den oprindelige, men hvis der er forskelle, kan testen være ugyldig eller direkte misvisende.”

I løbet af september skal Videnscenter for Psykotraumatologi mødes med oversættelseskontoret og Socialstyrelsen i Nuuk, hvorefter rapporten skal udformes. Den endelig rapport forventes afleveret til den danske Social- og Boligstyrelse i november 2024.