Finanslov

Professor: Politikerne skubber problemerne foran sig

Torben M. Andersen kritiserer, at politikerne ikke har vedtaget de nødvendige reformer og derfor fortsætter med at have underskud på finansloven

Torben Andersen, Økonomisk Råd
- Der er tale om en defensiv finanslov, siger Torben M. Andersen
Offentliggjort

Partierne bag finansloven for 2016, Siumut, Demokraterne og Atassut, skubber de økonomiske problemer foran sig, når de ikke i tide har vedtaget de nødvendige reformer.

Læs: Forlig om finansloven: Store underskud i 2016 og 2017

Underskud
I stedet budgetterer de med et underskud i 2016 og 2017. Og først de næste to år opererer politikerne med et overskud, så der kommer balance på finanslovene.

Sådan lyder analysen fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, i et interview med KNR.

Læs: Alt det med småt i finansloven

Defensiv finanslov
- Koalitionen har vedtaget en defensiv finanslov for 2016. Det er en profil, der er set før, hvor man har underskud og håber, at der i fremtiden vil komme nogle overskud, der retter finanserne op. Men det har ikke været tilfældet indtil nu. Dermed kan man sige, at man skubber nogle problemer foran sig, som ikke er egentlig løst med finansloven, siger Torben M. Andersen ifølge KNR.

Flere ældre
Han opfordrer i stedet politikerne til at handle. Ellers vil udgifterne på sigt løbe fra indtægterne. Et vigtigt omdrejningspunkt i denne sammenhæng er, at der kommer flere og flere ældre, og det betyder større udgifter til pensioner m.m., hvis Grønland vil holde fast i at være et velfærdssamfund.

Læs: Afgiften på slik fordobles

Powered by Labrador CMS