Professor hæfter sig ved formulering fra amerikansk toppolitiker – men kommer også med advarsel

USA's præsident Donald Trump udtrykte kort før jul ønske om at overtage og kontrollere Grønland. 

Siden da er præsidenten kommet med en række yderligere udtalelser om sin interesse i Grønland, ligesom interessen har materialiseret sig i to konkrete lovforslag i kongressen samt en høring i senatsudvalget for handel, videnskab og transport.

Sermitsiaq har spurgt professor Rachael Lorna Johnstone om hendes vurdering af de konkrete tiltag for USA's side. Hun er juraprofessor ved Ilisimatusarfik og har forsket i internationale menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Hun er aktuelt i Washington som en del Fulbright Arctic Iniativ IV, der samler forskere fra flere lande.

Det ene lovforslag i Kongressen handler om at give Grønland et nyt navn, hvilket professoren ikke ser som et seriøst forslag men mere som et forsøg på at tiltrække opmærksomhed til forslagsstilleren.

Forslag anerkender ikke grønlændere som forhandlingspartner

Med hensyn til det andet forslag, som skal give Donald Trump lov til at forhandle med Kongeriget Danmark om Grønland, hæfter professoren sig ved, at lovforslaget ikke nævner Grønland som forhandlingspartner:

- Lovforslaget er alene bemyndigelse til at forhandle med Danmark. Det giver ikke hjemmel til mere end det, og Danmark har gjort det ret klart, at de vil sige nej.

- Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen anerkendelse af grønlænderne som en relevant forhandlingspartner, skriver Rachael Lorna Johnstone i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq.

Hun forklarer videre, at lovforslaget vender den normale proces på hovedet, såfremt det skulle lykkes Trump at lande en aftale:

- I stedet for at kongressen positivt skal acceptere traktaten, er udkastet formuleret således, at aftalen træder i kraft, hvis kongressen ikke stemmer for at forkaste den, forklarer Rachael Lorna Johnstone.

Bider mærke i Cruz-udtalelser

Udover de to fremsatte lovforslag, blev der i sidste uge afholdt en høring i Kongressen, som handlede om Grønland.

Rachael Lorna Johnstone mener, at høringen ikke bragte meget ny viden om amerikanernes intentioner, men hun hæfter sig ved flere bemærkninger fra republikaneren Ted Cruz. Han er formand for handelsudvalget, som afholdt høringen:

- Ted Cruz understregede et par gange, at grønlænderne skulle gå med til enhver ændring af forholdet til USA. Det, synes jeg, er en ret stor pointe. 

- Cruz er en højtstående republikaner, der har øje for præsidentembedet, så han har ikke råd til at forstyrre Trump eller MAGA ved at tale direkte imod alt, hvad Trump siger. Men han talte om, hvordan USA kunne overtale Grønland til at gå med til at binde sig til USA, og selvom han ikke direkte sagde det selv, stillede han spørgsmål, så eksperterne kunne forklare, at enhver magtanvendelse ikke ville være konstruktiv, lyder vurderingen fra Rachael Lorna Johnstone.

Naalakkersuisut bør fortsat reagere stærkt

Naalakkersuisuts reaktion på den store amerikanske interesse har hidtil været parolen, at Grønland ikke er til salg, men man vil gerne drøfte tættere samarbejde og investeringer.

Rachael Lorna Johnstone advarer mod, at mange amerikanske politikere enten ikke forstår eller simpelthen ikke anerkender Grønlands ret til selvbestemmelse. 

Den store interesse fra stormagten kan dog også vise sig at live op i forholdet mellem de tre lande, vurderer hun:

- Samarbejdet mellem Grønland, Danmark og USA har stået på i årtier, og jeg forventer ikke, at det ændrer sig. Måske kan livligheden i diskussionen og måske noget af det mere direkte eller ligefrem skødesløse sprog, der bruges, åbne døren til en dybere og roligere samtale om øget samarbejde, både om sikkerhed og investeringer, siger professoren.

Hun understreger dog vigtigheden af, at den grønlandske regering fortsætter med at reagere stærkt på enhver afvisning af deres rettigheder som et folk, især alt, hvad der går uden om grønlændernes ret til at træffe egne beslutninger om deres styreformer og foretrukne internationale partnere.