PPK opfordrer: Undersøg hvorfor sygeplejerskerne forlader faget

– Det er en udfordring for sundhedsvæsenet, at cirkahalvdelen af de 200 sygeplejersker, der er uddanneti Grønland har forladt faget, siger formand for detgrønlandske sundhedskartel, PPK, Ken Jensen.

Formanden fordet grønlandskesundhedskartel KenJensen ønsker at vide,hvorfor halvdelen af200 sygeplejersker harforladt faget, og kræveren undersøgelse.
Offentliggjort

Formanden for det Grønlandske sundhedskartel PPK Ken Jensen ønsker at få styrket sygeplejeuddannelsen for at kunne dække behovet for sygeplejersker i sundhedsvæsenet.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Det er jo en udfordring, at vi mangler halvdelen af de sygeplejerskerne, der er uddannet i Grønland. Hvis det nu var 70 af dem, så ville der have været en større andel af fastansatte eller flere grønlandske vikarer. Det ville have hjulpet super meget på presset i sundhedsvæsenet, siger Ken Jensen, der ønsker en undersøgelse af, hvorfor sygeplejerskerne har forladt sundhedsvæsenet.

– Man skal gå ind og spørge mindst 20 af dem om, hvad der skulle til, for at få dem tilbage i faget. Det er super spændende at få afdækket, for hvis de kom tilbage, ville vi have en hel anden situation, siger Ken Jensen, der ikke kender årsagen til, hvorfor sygeplejerskerne har forladt faget.

– Vi ved simpelthen ikke, hvorfor de er forsvundet. Hvis vi ikke ved hvorfor, kan vi heller ikke gøre noget ved problemet, så vi mangler data om, hvad det er der sker. Det står der også i sundhedskommissionens betænkning, siger formanden for PPK.

Korte vikariater er belastende

Der er komplekse problemstillinger i forhold til rekruttering og fastholdelse.

– Generelt, når jeg taler med sygeplejerskerne, der er stoppet, begrunder de det med, at de møder nye vikarer hele tiden, og at det er belastende for dem, og at det er grunden til, at de ikke ønsker at arbejde som sygeplejerske længere. Samtidig føler de, at de ikke har indflydelse nok, og at lederne ikke har tid til at lede, fordi de bruger meget tid på at rekruttere og at finde løsninger i hverdagen til den almindelige drift, siger Ken Jensen.

Læs mere i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS