Bygdebestyrelsernes politiske indflydelse er så begrænset,
at deres meninger og ønsker ikke tages i betragtning i mange tilfælde, når det
gælder bygdernes udvikling.
Derfor betragtes bygdepolitikere som laverestående
og ubetydelige politikere, siger næstformand i bygdeforeningen Kalaallit
Nunaani Nunaqarfiit Peqatigiiffiat, KANUNUPE og formand for bygdebestyrelserne
i Attu og Iginniarfik Per Ole Frederiksen, Siumut, samt tidligere mangeårigt
medlem af bygdebestyrelsen og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata
Kommunia Timotheus Petersen, Siumut.
Bygdebestyrelsernes politiske indflydelse er så begrænset,
at deres meninger og ønsker ikke tages i betragtning i mange tilfælde, når det
gælder bygdernes udvikling.
Derfor betragtes bygdepolitikere som laverestående
og ubetydelige politikere, siger næstformand i bygdeforeningen Kalaallit
Nunaani Nunaqarfiit Peqatigiiffiat, KANUNUPE og formand for bygdebestyrelserne
i Attu og Iginniarfik Per Ole Frederiksen, Siumut, samt tidligere mangeårigt
medlem af bygdebestyrelsen og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata
Kommunia Timotheus Petersen, Siumut.
De mener, at dette er et demokratisk
tilbageskridt, der kræver nye initiativer, der har til formål at ændre denne
situation i den næste valgperiode.
Sidestilles med menighedsråd
Selv om det var hensigten, at bygdebestyrelserne
skulle have mere ansvar i forbindelse med kommunesammenlægningen, så kan
bygdebestyrelserne stadig ikke selv igangsætte initiativer ud over det, som
kommunalbestyrelserne har givet bemyndigelser til, og bygdepolitikernes meninger
betragtes ofte som ubetydelige, siger Per Ole Frederiksen.
- Bygdebestyrelserne har endda mindre
bemyndigelse end den kommunale administrationsledelse. Vi har i flere tilfælde
oplevet, at ledelsen har foretaget ændringer i sager, som bygdebestyrelserne
allerede har besluttet, og det synes vi ikke er på sin rette plads.
- Bygdebestyrelserne er en politisk
valgt organ og har derfor myndighed og skal inddrages i udviklingen af bygderne.
- Men vores indflydelse er blevet så
lille, at det kan sidesstilles med arbejdet i menighedsråderne. Den eneste forskel er, at
bygdebestyrelserne får tildelt en begrænset mængde penge, som de selv skal
administrere, siger han.
Inddragelse og samarbejde
De benævnte problemer gælder for
bygdebestyrelser over hele landet, siger Per Ole Frederiksen.
- Vi er derfor enige med medlem af Naalakkersuisut
for Indenrigsanliggender Jess Svane, Siumut, i, at der skal laves en evaluering
af kommunestrukturen, og vi håber, at den vil bane vejen for blandt andet bedre
vilkår for bygdebestyrelserne, siger han.
Da kong Frederik og Dronning Mary i juli besøgte
Attu, blev bygdebestyrelsen inddraget i planlægningen, og i et godt samarbejde
mellem de forskellige instanser i Kommune Qeqertalik blev arbejdet veludført,
og det er en metode, som bør anvendes mere i fremtiden, mener han.
Besidder stor viden
Det er bygdebestyrelserne, der besidder den
største viden om forholdene i bygderne og de er derfor en vigtig faktor i
bygdernes udvikling – alligevel er deres arbejde blevet ignoreret i mange år og
bliver det stadig, og det er på tide, at der igangsættes tiltag, der skal komme
problemet til livs, siger Timotheus Petersen fra Kullorsuaq, der har været
medlem af bygdebestyrelsen fra 1993 og frem til 2021.
- Medlemmerne af bygdebestyrelsen
betragtes som mindre kompetente og nærmest uden politisk betydning. Jeg har i
årenes løb mødt medlemmer af kommunalbestyrelsen og Inatsisartut, der betragter
sig selv højere stillet i forhold til bygdebestyrelsesmedlemmer, og det er
selvfølgelig ærgerligt.
- Og såfremt de ofte ikke tages
alvorligt, er deres indflydelse meget begrænset, siger han.
For at medlemmerne af bygdebestyrelsen kan
arbejde på lige fod med andre politikere, bør KANUNUPE, kommunalbestyrelserne
og Naalakkersuisut iværksætte en handlingsplan i løbet af den næste
valgperiode, siger Timortheus Petersen, der en erfaren politiker, fisker og
fanger.
