Politiker vil undersøge udsættelse af rensdyr i Orpissuup Nunaa
Aqqa Samuelsen ønsker en undersøgelse af muligheden for at udsætte flere rensdyr i Orpissuup Nunaa i Nordgrønland, som led i en bæredygtig udvikling og udvidelse af rensdyrjagtområder, med støtte fra Selvstyret.
Assi Sermitsiaq.AG-p toqqorsivianit
Kommunalbestyrelsesmedlem Aqqa Samuelsen i Kommune Qeqertalik vil gerne have flere rensdyr i Orpissuup Nunaa i Nordgrønland.
Politikeren kommer derfor med et beslutningsforslag, der skal behandles på et møde 27. september 2024.
Han vil gerne have en undersøgelse af, om der kan udsættes rensdyr i Orpissuup Nunaa for bedre bæredygtighed samt større udbredelse af rensdyrjagtområder.
- Der er ellers rensdyr i Orpissuup Nunaa, men de træffes sjældent. Hvis der udsættes rensdyr i Orpissuup Nunaa, kan der komme flere rensdyr i området og i fremtiden vil det gavne erhvervslivet, skriver Aqqa Samuelsen, der mener, at flere rensdyr kan gavne Kommune Qeqertalik.
For at få flere rensdyr i Orpissuup Nunaa vil Aqqa Samuelsen bede Selvstyret om at hjælpe til med finansieringen.