Maniitsoq
Politiker: Får vi et Alcoa-smelteværk?
Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann vil vide, om Naalakkersuisut stadig tror på opførelsen af et aluminiumsmelteværk ved Maniitsoq
Priserne på aluminium er i øjeblikket så lave, at det ikke er nogen god forretning for den amerikanske producent Alcoa at anlægge et smelteværk på Maniitsoq. Og projektet er derfor udskudt på ubestemt tid.
Og medlem af Inatsisartut, Atassuts Siverth K. Heilmann, vil i et paragraf 37-spørgsmål have svar på, om Naalakkersuisut stadig tror på, at der bliver opført et aluminiumsmelteværk med et tilhørende vandkraftværk omkring Tasersiaq ved Maniitsoq.
Læs: Ærgrelse i Maniitsoq over ny Alcoa-forsinkelse
Stor glæde for borgerne
- Så vidt jeg husker, går aftalen ud på, at man i år skal have taget stilling til, om man skal realisere smelteværket, skriver Siverth K. Heilmann i sin begrundelse.
Han fremhæver, at det skabte stor glæde hos borgerne i Maniitsoq, da aftalen med Alcoa kom i hus.
En anden mulighed?
- Borgerne i Maniitsoq bød i stor stil velkommen til projektet, som stadigvæk er gældende, og derfor er det på tide, at Naaalakkersuisut melder ud, siger han, og fortsætter:
- Såfremt Alcoa vil annullere projektet, er jeg overbevist om, at man stadigvæk kan spørge den konkurrerende store koncern Norsk Hydro, som med deres store erfaringer kan etablere smelteværket.