I slutningen af november blev den danske justitsminister
spurgt, om der skal etableres en ny politistation i Nuuk, som kan samle
politiets ressourcer i byen?
Nu er der svar fra Danmark, efter at Rigspolitiet har
indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi.
I slutningen af november blev den danske justitsminister
spurgt, om der skal etableres en ny politistation i Nuuk, som kan samle
politiets ressourcer i byen?
Nu er der svar fra Danmark, efter at Rigspolitiet har
indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi.
- Politiet har i længere tid har afsøgt mulighederne for at
finde et lejemål med plads til alle ansatte i Nuuk. De nuværende bygninger
opfylder ikke politiets pladsmæssige behov, ligesom der er udfordringer med
indeklimaet i flere af bygningerne, fremgår det af svaret.
Umiddelbart er det dog ikke planen at eje, men at leje en
bygning.
- Det er Grønlands Politis vurdering, at der findes
eksisterende bygninger i Nuuk, der vil kunne leve op til dette, hvorfor det
ikke nødvendigvis kræver opførelse af en ny bygning. Det er dog hidtil ikke
lykkedes at finde en eksisterende bygning, som både indfrier politiets
pladsmæssige behov, og som kan finansieres inden for politiets nuværende
økonomiske rammer, oplyses det.
Bakker op
Det er folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA, som har spurgt
ind til sagen. Hun siger til AG, at staten har opgraderet politiets lokaler
flere steder i landet, blandt andet via justitspuljerne.
Der er også indviet en ny station i Ilulissat – i maj sidste
år. På 800 kvadratmeter
- Men man har ikke fået Nuuk med, og det er vigtigt, at det
sker. Det vil jeg bakke op om. For der er brug for at samle indsatsen ét sted.
Men det er også tydeligt, at politiets økonomi har været presset i alle tre
lande, Grønland, Danmark og Færøerne, siger Aaja Chemnitz.
For få år siden kunne politiet i Torshavn flytte ind i nye
lokaler i en tidligere bankbygning, hvor budgettet var på knap 140 millioner
kroner. Her skete flytningen blandt andet også på grund af indeklimaproblemer.
AG har spurgt Aaja Chemnitz, om Færøerne har mere held med
at skaffe danske penge end Grønland? Men det mener hun slet ikke. Hun peger i
sammenligning på anstalten i Nuuk, der kostede en halv milliard kroner at
opføre.
- Så i sammenligning mellem Grønland og Færøerne, så er vi
med god grund godt med, bemærker hun